Frederiksgade
Fra AarhusWiki
Efter at man i middelalderen havde lavet en bro over åen ved vadestedet Immervad fik vejen mod sydvest, der gik op over en stejl bakke, navnet Brobjerg. Bebyggelse langs vejen Brobjerg opstår i løbet af 1400-tallet bl. a. med opførelse i 1482 af karmelitterklosteret nær toppen af bakken. Der har gennem tiderne ligget flere store gårde langs vejen beboet af kendte købmandsfamilier. Omdøbt til nuværende navn i 1824 efter den danske kong Frederik VI (1768-1839) der under et besøg i Århus var inddraget i fornyelsen af Brobjerg port. Til ære for kongens besøg fik den nyopførte byport navnet Frederiksport og Brobjerg blev til Frederiksgade.
Forfatter og ophav: LDe, ÅKB 1999