Hans Pedersen (1911-1986)

Fra AarhusWiki

Hans Pedersen (1911-1986) var skoleinspektør på Samsøgades Skole fra 1954 til 1979. Han blev uddannet skolelærer fra Jelling seminarium i 1932, hvorefter han var ansat på Finsensgades Skole frem til 1954 først som lærer og sidenhen som viceskoleinspektør.

Hans Pedersen var også aktiv i foreningssammenhæng. Han var formand i Århus Lærerforenings kreds 89c, formand for AGFs fodboldafdeling samt leder af svagbørnskolonier og Børnenes Kontors feriekolonier.

Efter pensionen flyttede Hans Pedersen med sin kone til Mors, hvor de bosatte sig på en nedlagt skole i Lihme.