Jomsborg
<mapframe text="Jomsborg (1910)." width=350 height=200 zoom=17 latitude=56.153288 longitude=10.211935> {
"type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.211935, 56.153288] }, "properties": { "title": "Jomsborg", "marker-symbol": "building", "marker-size": "medium", "marker-color": "0050d0" }
} </mapframe>
Jomsborg er en etageejendom opført i 1910 og udført i nationalromantisk stil efter tegninger af Thorkel Møller. Jomsborg blev opført som kombineret erhvervs- og beboelsesejendom beliggende på hjørnet af Dynkarken og Mindegade. Førhen var ejendommens officielle adresse Dynkarken 2 / Mindegade 18. Det er idag ændret til Europaplads 6 / Mindegade 18.
Vikingetid, bombeangreb og nedrivningsplaner
Byggeriet af ejendommen blev påbegyndt i 1909 efter brødrene Severinsen af Hammerich og Rahr havde købt og efterfølgende skaffet sig af med nogle rømmer af ældre bygninger på stedet. I stedet havde de til hensigt at opføre en - efter tiden - moderne etageejendom. Tegningerne til den rigt-detaljerede 5-etagers ejendom stod den berømte arkitekt Thorkel Møller for. Da bygningen blev indviet i 1910 var der 6 butikker, 1 kontorlokale, 1 restaurant og 9 privatlejligheder. Jomsborg blev den første aarhusianske bygning der fik støvsugeranlæg etableret i alle lejlighederne.
Bygningen er præget at tidens nationalromantiske byggestil, og det overordnede tema for bygningen er vikingetiden. Dette ses bl.a. på selve navnet Jomsborg, som er en legendarisk borg beskrevet i Jomsvikingernes Saga. I selve Café Jomsborg ses desuden et vægmaleri af K. Hansen-Rejstrup der viser en scene med Palnatoke og Svend Tveskæg der vender hjem til Jomsborg efter et togt. Som dekoration sad der på toppen af Jomsborgs centrale kvist i mange år et lille sejlskib - formodentlig efter en model af et vikingeskib.
Bygningen har huset mange typer af butikker og erhverv igennem tiderne. Den 23. oktober 1920 åbnede Café Jomsborg, der bl.a. blev udsat for bombeattentat under besættelsen.
Litteratur og kilder
- Aarhus Stiftstidende. Den Aalholmske ejendom. 20-02-1910.
- Aarhus Stiftstidende. 20-10-1910.