Blixens
Fra AarhusWiki
Blixens er en kommunal administrationsbygning på Edwin Rahrs Vej i Gellerup beliggende for enden af Karen Blixens Boulevard. Bygningen er tegnet af arkitektfirmaet Arkitema, er på 22.800 kvadratmeter og er opført 2015-18 som et resultat af Helhedsplanen for Gellerupparken og Toveshøj. Den har plads til 1.000 kontorarbejdspladser for Teknik og Miljø. Dertil kommer en lokalpolitistation, en kantine og en café.
Kilder
- Omtale på Helhedsplangellerup.dk.
- Omtale på Arkitemas hjemmeside.