Jens Marius Stilling

Fra AarhusWiki
Direktør Jens Marius Stilling

Jens Marius Stilling (født 7. december 1838 i Kristrup, død xx. april 19xx i Aarhus) var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Søn af skolelærer P. J. Stilling. Far til Gerhardt Stilling.

Karriere

J. M. Stilling var i handelslære 1853, og fik tilegnet sig købmandsfærdigheder ved forskellige handelsforretninger i Aarhus før han 23 år gammel fik ansættelse ved Harald Jørgensens Trælasthandel. i 1874 fik han titlen af Prokurist, og fra 1890 blev han medindehaver af forretningen.

Ved sammenlægningen mellem de to virksomheder Jørgensen & Stilling og Petersen & Matzen i 1896 oprettedes aktieselskabet "Aarhus Trælasthandel A/S" hvortil J. M. Stilling blev valgt til direktør. J. M. Stilling overlod direktørposten til sin søn Gerhardt Stilling i 1908, og blev herefter formand for aktieselskabets bestyrelse.

De Slesvigske krige

Han var soldat i Kiel 1861-63, og deltog i den 2. Slesvigske Krig i 1864, var med til at redde to kanoner på tilbagetoget fra Dannevirke og deltog senere i forsvaret af Dybbøl, for hvilket han modtog Erindringsmedaljen.

Efter freden permitteret (ærefuld hjemsendelse) som korporal.


Litteratur og kilder

  • Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte I. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.
  • Aarhus Stiftstidende: Firs år. 05-12-1918.