Vorre

Landsby i Aarhus Kommune, hører under Skødstrup Sogn.

Stednavnet "Vorre" (optræder i 1245 som Wortu og i 1485 som Wordow), kommer måske af Varde: Stendynge til mærke eller udsigt.

Historie

Til midten af forrige århundrede lå alle gårde langs Vorrevej og nordsiden af Bendstrupvej, indtil hvor denne drejer mod sydvest. På de forladte tomter er opført huse og i et sådant antal, at kernen helt domineres af dem, og at Vorre, skønt kun en enkelt af gårdene er flyttet virkelig ud, ikke er nogen landejendomsby. Der har tidligere været såvel brugsforening som kolonialhandel i byen, men begge er nu forsvundet. I det nedlagte mejeri er der indrettet antikvitetshandel. Næsten 60% af alle bygninger er fra den ældre historicisme; kun ganske få andre af kommunens landsbyer præges i den grad heraf. For Vorres vedkommende hænger det høje tal sammen med de omfattende gårdflytninger mellem 1850 og 1900 og den samtidige bebyggelse af de gamle tomter. Flytningerne resulterede i betydelig ensartethed for den enkelte ejendom; Bendstrupvej 118, Storgård, har stået praktisk taget uændret, siden den i 1900 opførtes med 3 ganske ensartede ud­ længer og et tidstypisk stuehus.

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering:

Kernelandsby i klasse 2.

Geografi og bevoksning:

Byen ligger på toppen af en markant morænekup­pel, egnens højeste bakke, i det småkuperede landskab i den østjyske israndslinies randzone. Til alle sider er der en enestående udsigt, ligesom man fra samtlige verdenshjørner ser høje træer rage op over terrænets horisont.

Bevoksningen er meget fremtrædende. Omkring alle gårde findes et betydeligt antal træer; mod syd, vest og nord skjuler trævæksten i virkeligheden helt bygningerne, kun mod øst åbner byen sig delvis. Der findes et meget dominerende kastanietræ på hjørnet af Krajbjergvej og Vorrevej.

Bygninger og erhverv:

6 gårdkomplekser med i alt 29 bygninger, 17 beboelseshuse og 2 huse med anden funktion, herunder det gamle mejeri, der i dag er omdannet til antikvitetsbutik.

Vejnet:

På trods af fire veje, der går mod byen, er trafikken på hovedgaden moderat. Vejene er asfalteret, men uden fortov.

År	1974
Indbyggertal	50
Antal bygninger	46
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige	0
Særkende for landsbyen	Byen indeholder ingen særlige bygninger af værdi, men landsbyen må få en høj bevaringsværdi på grund af den fremtrædende beliggenhed, der ikke tåler særlig kraftig udbygning. Udsigten er også ved at blive kraftig forringet og dette vil yderligere blive forstærket, hvis Løgten ekspanderer yderligere mod vest langs vejen mod Vorre. Af negative forhold må fremhæves det gamle mejeri med en skæmmende skorsten og et transformatortårn.

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Litteratur og kilder: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/

Aage Auken: Om Aarhusegnens stednavne, trykt i Historisk Samfund for Aarhus Stift, 1930.