Knud Jensen Ormslev (1792-1852)

Vognmand og avlsmand Knud Jensen Ormslev (også kaldet Knud Wormslev[1]) var født i Ormslev d. 1792 som søn af bonde og gårdbeboer Jens Sørensen og hustru Ane Sørensdatter i Ormslev.

Han blev d. 22. november 1833 gift med tjenestepige Kirsten[2] Sørensdatter, født 1799 som datter af Søren Sørensen og Ane Steffensdatter i Ormslev. Den 27. januar 1841 fødte Kirsten parrets søn, den senere købmand og fabrikant Jens Sørensen Ormslev.

Familien boede i Middelgade nr. 91a (Mejlgade). I 1837, efter nedrivningen af det oprindelige sprøjtehus ved Domkirken, hvor den nye Nationalbank skulle opføres, placeredes den ene af byens syv brandsprøjter (Litr. D) i Knud Ormslevs baghus. Dette baghus vendte ud mod Havgyden og nøglen skulle i tilfælde af brand hentes hos skomageren overfor[3].

Kirsten døde af et slagtilfælde (apopleksi) i 1848 og Knud Ormslev var enkemand i få år, inden han selv døde i 1852. Sønnen Jens Ormslev var da kun 12 år og han blev derefter plejesøn hos købmand Jens Jensenius Gjeding i Mejlgade 59.

Skifteretten opgjorde i september 1852[4] ejendommen på Middelgade 91a som bestående bestaaende af:

  • 5 Fag to-etagers forhus, med tilbygget to fag i to etager, samt et sidehus indrettet til beboelse for to familier
  • 11½ Fag én-etages sidehus indrettet til beboelse for fire familier
  • 7 Fag én-etages sidehus til "Port og Fourage"
  • 6 Fag én-etages baghus indrettet til stald

Desuden gårdsplads med fælles brønd.

Kilder og referencer

  1. Knud Jensen Ormslev og familien er i flere kilder i 1837, 1841 og folketællingen 1845 noteret med efternavnet Wormslev, en anden navneform/dialekt for Ormslev, som alligevel finder vej til kilderne.
  2. I kilder også opført som Kirstine eller Kjerstine
  3. Se mere på Torben Astrups hjemmeside her
  4. Aarhus Stiftstidende d. 17. september 1852