Skambækken
Skambækken i Højbjerg løber langs den nuværende Thorsmøllevej med udløb ved Marselisborg strand. Navnet betyder "den korte bæk".
Bækken kaldes også Varnabækken efter Varna Mølle, der lå tæt ved udløbet. I 1800-tallet var bækken også kendt som Stampemøllebækken på grund af vandmøllerne, der lå der.
Møllerne ved Skambækken
Ved Skambækken har ligget flere vandmøller:
Skambæk Mølle blev revet ned i 1573 på kongelig ordre da møllefolkene udøvede ulovlig træhugst og ødelagde ørredfiskeriet. Det vides ikke, hvilken slags mølle Skambæk Mølle var, men det er muligt, at det har været en melmølle. Ifølge "Marselisborg skovmøller" (1959) kan møllens beliggenhed ikke bestemmes, men Billeder af Højbjergs historie (1997) fortæller, at den lå "øverst tæt ved landevejen".
Skonnings Papirmølle lå et godt stykke oppe ad bækken, omkring 600 m fra udløbet. Den blev anlagt i 1635 af Hans Hansen Skonning (1579-1651), bogtrykker i Århus, og fremstillede papir til trykkeriet. Datidens papir var kludepapir, der blev lavet af gamle klude, som man samlede ind. Kludene blev så findelt og stampet i møllen. Efter Skonnings død i 1651 blev papirmøllen ikke ført videre, og i 1664 omtales den som "øde og bruges af ingen". Kort derefter er møllen brændt ned.
Pouls Mølle blev opført på Skonnings-tomten i 1780 af Christian Nielsen fra Thors Mølle, og fungerede som stampemølle for klæder indtil 1800-tallet. Den er opkaldt efter Nielsens enkes anden mand og møllens anden ejer, Poul Madsen. I 1831 blev møllen nyopbygget, og fra 1832 fungerede den som kradsuldsmølle under Marcus Galthen Bechs kradsuldsfabrik. Møllen blev revet ned omkring 1877-78, men Pouls Dam eksisterer stadig.
Thors Mølle lå omkring halvvejs oppe ad bækken, og blev anlagt i 1637 som krudtmølle, men har siden fungeret som feldberedermølle, der forarbejdede skind og huder, stampemølle for klæder og sidst som kradsuldsmølle fra 1831-77 under Bechs kradsuldsfabrik. Møllen fik sit navn efter Thor Christensen, der var stampemester i slutningen af 1700-tallet.
I 1900-tallet har stedet fungeret som traktørsted, og der ligger i dag en restaurant, Restaurant Thors Mølle. Ingen af de originale bygninger står længere, men Thorsmølle Dam findes stadig.
Kobbermøllen lå et stykke nede af bækken fra Thors Mølle. Den var virksom i hvert fald i 1600-tallet, men blev nedlagt i begyndelsen af 1700-tallet, hvorefter stedet stod øde indtil Nymølle blev opført.
Nymølle blev anlagt som kradsuldsmølle på kobbermøllens tomt i 1837. Ejeren var Marcus Bech, der allerede førte kradsuldsproduktion i Pouls, Thors og Varna Mølle. Nymølle blev revet ned i 1877, og dammen findes heller ikke længere.
Varna Mølle lå nærmest bækkens udløb, og blev anlagt som kornmølle i 1592 af Anders Possin. Den fungerede senere som først feldberedermølle, så som stampemølle for klæder, og fra 1833 som kradsuldsmølle under Marcus G. Bech. Møllen blev navngivet i 1829 gennem Marselisborgs daværende ejer, Baron [[Christian A. Gersdorff99, der havde gjort russisk krigstjeneste på Balkan. Møllen ophørte med at fungere i 1877, og blev revet ned omkring 1890. Mølledammen eksisterer stadig.
Skambækken i dag
Gennem flere årtier er bækken og mølledammene blevet forurenet af nedfaldet løv, olieholdigt regnvand fra vejene i Holme og Højbjerg, og overløb af regn- og spildevand fra det gamle spildevandsbassin ved Morvadsvej. I 2001-02 byggede Århus Kommune nye spildevandsbassiner med meget større kapacitet, så bækken nu kun sjældent modtager overløbsvand. I foråret 2006 foretog man desuden en oprensning af mølledammene.
Litteratur og kilder
- Børge Møller-Madsen: Billeder af Højbjergs historie (1997) Bestil materiale
- Peder Jensen: "Marselisborg skovmøller: Blade af nogle vandmøllers historie", Århus Stifts Årbøger, 51.-52. bind (1959), s. 18-59. Bestil materiale
Henvisninger
- Århus Kommune, Natur og Miljø: Skambækken og dammene ved Varna (.pdf) til hjemmeside
_1865.jpg){kind=link}
_1890.jpg){kind=link}