Ålborggade

Fra AarhusWiki

Ålborggade blev anlagt og navngivet i 1928. Den ligger mellem Søndre Ringgade og F. Vestergaards Gade i bydelen Frederiksbjerg.

Skønt Aalborg by insisterer på, at byen skrives med 'Aa', er gadenavnet i Aarhus med 'Å'.

Den 265 meter lange gade krydses af Stadion Allé og Chr. Wærums Gade.

Ålborggade indgik i 1919 i den vedtagne vej- og karréplan for Marselisborg. Gaden har 6 karreer.

Der er kun få års forskel på bebyggelsens opførelsestidspunkt, fra 1928 til 1934, men har alligevel et stilskifte til funktionalismen i 1930. De tre karreer langs nordsiden er i 4½ etage og markerer afslutningen på fremherskende stilefterligningsarkitektur der havde været i årtier. De tre karreer langs sydsiden er i 5 etager og stilmæssigt præget af funktionalismen.

Kilde og litteratur

  • Aarhus Kommunes Kommuneatlas. 1997/ 2004
  • Johs. Kadsted: Gadenavnefortegnelse. 1943
  • Aarhus Kommune: Aarhus By's Gader og Veje. 1948