Kristuskilden
Kristuskilden ligger i Strandskoven hvor der endnu findes rester af den, nu som en lille fugtig lavning i terrænet, et par hundrede meter nord for Moesgård strand. Kilden har tidligere haft et afløb fra en skrænt ned over strandbredden.
Den var i 1930'erne et kultsted, hvortil man valfartede for at hente vand der var helbredende. Blev i folkemunde også kaldet Mirakel-kilden.
Det var den dengang kendte gymnastikpædagog og sundhedsapostel Jørgen Peter Müller (1866-1938), kendt som I.P.Müller, der udgravede kilden og gjorde den kendt.
Engle hjælper på vej
I.P. Müller fortæller i sin bog om Lourdes og Kristuskilden, at han i december 1934 havde kontakt med engle, der "havde meddelt, at Kristus et sted i Danmark ville oprette en Kilde Mage til den i Lourdes ... Dens Vand vil faa Egenskaber fuldt paa Højde med Jomfru Marias Kilde i Lourdes". Efter flere måneders kvaler, gik Müller, efter englenes anvisning, på jagt efter kilden på stranden mellem Ørnereden og Moesgård.
Endelig i maj 1935 fandt han stedet "ved nogle Bøgetræer og beliggende nedenfor Højen ind mod Land, under en Sten, der ligger 3½ Meter foran og midt for Mellemrummet mellem to forkrøblede Bøgestammer, skal der bores blot nogle Alen, saa vil Kilden sprudle frem".
Kilden springer
I juli 1935 tog han atter til stedet, efter først at have været i kontakt med Stadsingeniørens kontor i forbindelse med opgravning. Sammen med nogle hjælpere gik Müller i gang med gravearbejdet til 1 meters dybde, hvorefter et jernrør blev drevet yderligere 1 meter ned. Og pludselig stod der vand op udenom røret og fyldte udgravningen.
Herefter, skriver Müller:
- "Jeg skrev derefter til Stadsingeniørens Kontor og fik en Samtale med Afdelingsingeniør Smith-Hansen, under hvem det paagældende Terræn sorterer. Han var overordentlig elskværdig og imødekommende, tog en Kollega samt Murermesteren og mig derud i sin Vogn og undersøgte Forholdene. Saasnart det kan lade sig gøre, vil Vandværkets Eksperter bore og konstatere Kildens Løb, hvorefter alt vil blive sat i Stand, saaledes at Publikum kan komme til at drikke af Vandet og vaske sig deri."
Han skrev herefter til avisen Demokraten om fundet, der bragte artikler herom.
Således gik det til, at århusianerne med I.P. Müllers og engles hjælp fik adgang til dette kildevæld, hvortil mange den følgende tid valfartede for at hente vand og vaske sig i forventning om gavnlige virkninger på helbredet.
Men ikke en kilde...
Efter sagkundskabens oplysninger, var det imidlertid slet ikke nogen kilde. Det vand der løb ud i sandet var regnvand, der efter at være samlet i en lavning bag Sømærkehøjen, sev ned gennem et sandlag, og herefter tvinges ud af skrænten. Kommunen valgte dog at opsætte en spunsvæg, hvorved vandet blev opsamlet, og fik afløb gennem et rør i volden, så det hele fremtrådte som en slags kilde. Kildens fundament blev ødelagt under krigen i forbindelse med ammunitionssprængninger, men blev af kommunen restaureret i 1953.
Således gik det til, at århusianerne med I.P. Müllers, engles og kommunens hjælp fik adgang til dette kildevæld, hvortil mange den følgende tid valfartede for at hente vand og vaske sig i forventning om gavnlige virkninger på helbredet.
Kilde og litteratur
- I.P. Müller: Lourdes-Miraklernes Hemmelighed og Kristus-Kilden ved Aarhus. 1935
- Bernhardt Jensen, Peder Jensen: Marselisborgskovene. 1974 (Demokraten 23. juli 1953)
