Moesgård herregård

Fra AarhusWiki
Moesgård 1910, set med hovedbygningen i baggrunden.

Oprindeligt blev Moesgård, beliggende i Mårslet sogn, oprettet som hovedgård i midten af 1500-tallet. Undersøgelser har imidlertid vist, at de ældste spor af bygninger på stedet kan dateres helt tilbage til 1396. I dag er der ikke noget tilbage af de oprindelige bygninger, idet hele gårdens bebyggelse blev ødelagt fuldstændig som følge af svenskekrigene omkring midten af 1600-tallet.

I 1780 påbegyndte lensbaron Christian Frederik Gyldenkrone en genopførelse af Moesgård som fornemt herresæde. Herregårdskomplekset, i klassicistiskstil, der stod færdig i 1784 blev opført efter tegninger af arkitekten Chr. Joseph Zuber, og er stadig bevaret i dag. I sin grundplan til Moesgårds hovedfløj lod Zuber sig stærkt inspirere af den opbygning omkring en lukket ottekantet slotsplads, som også Amalienborg er udlagt efter – og parallellerne til forbilledet er da også genkendelige i Moesgårds grundlæggende arkitektur.

Som en følge af Statsbankerotten i 1813 måtte familien Güldencrone i 1822 lade Moesgård gå på tvangsauktion, hvorefter det blev afhændet til den danske stat.

Senere i 1838 blev godset overtaget af den kommende stiftamtmand Thorkild Christian Dahl, i hvis families besiddelse det forblev frem til 1960.

Stedet blev herefter solgt til Aarhus Amt, og har fra 1964 og frem til i dag været hjemsted for Moesgård Museum, det tidligere Forhistorisk Museum.

Familien Dahl fik også oprettet et familiegravsted i godsets tilhørende park.

Ejere af Moesgård

De første sikre ejerskaber af herregården Moesgård er fra 1463, mens de foregående i Gyldenstierne-slægten er noget usikre. Årstallne angiver hvornår de har overtaget gården og i parentes fødsels-dødsår. [1] [2]

  • Gyldenstierne-slægten
    • 1396-ca.1425: Antagelig Gyldenstierne-slægten
    • - 1455 Erik Nielsen Gyldenstierne (†1455)
    • 1455 Peder Eriksen Gyldenstierne arver, men døde 1458 inden boet var fordelt
    • 1463 Oluf Pedersen Gyldenstierne (1450-1504)
    • 1504 Lene Olufsdatter Gyldenstierne († o.1572)
  • Ulfeldt-Kaas-slægten
    • 1543 Bjørn Kaas († 1581)
    • 1581 Anne Kaas († 1583) - Søster til Bjørn Kaas. Gift med Jost Andersen Ulfeldt,
    • 1583 Helvig Ulfeldt (†1638) - Datter af Anne og Jost. Kaldet 'Moesgaards moder'
    • 1638 Johan Brockenhus (1588-1648) - Søstersøn til Helvig
    • 1648 Helvig Eriksdatter Brockenhuus (1610-1674) - Enke efter Johan, som administrator for datteren...
    • 1648 Edel Brockenhuus (1643-1662) - Datter til Johan og Helvig
  • Frijs-slægten
  • 1654 Mogens Frijs (1623-1675) - Barnebarn til Helvig Ulfeldts søster Anne Ulfeldt gift med Jørgen Friis. Halvfætter til Edel Brockenhuus.
  • Marselis-Güldencrone-slægten
    • 1662 Gabriel Marselis (1609-1673)
    • 1673 Vilhelm (I) Marselis Güldencrone (1645-1683)
    • 1683 Regitze Vind (1660-1692) - Enke efter Vilhelm Güldencrone
    • 1692 Christian (II) Güldencrone, Jørgen Güldencrone, Vilhelm (2) Güldencrone
  • Den nye Moesgård fra omkring 1711
  • Dahl-slægten
    • 1838 Thorkil Christian Dahl og Peder Jacob Møller i fællesskab
    • 1844 Thorkil Christian Dahl (1807-1872)
    • 1872 Eleonora Emilie Andersen Dahl (1824-1911) - Enke efter Thorkil Dahl
    • 1911 Bothilde Dahl (1861-1952) - Datter af Thorkil og Emilie
    • 1952 Thorkil Dahl (1887-1964) - Søn af Bothilde
    • 1960 Århus Amt og omegnskommuner
    • 1964 Forhistorisk Museum
    • 1970 Moesgård Museum

Litteratur og kilder

  • Jytte Ortmann: Slotte og herregårde i Danmark, Kbh. : Sesam, 2003
  • Niels Peter Stilling: Danske herregårde – arkitektur, historie og landskab, Kbh. : Nyt Nordisk Forlag, 1999
  • Niels Peter Stilling: Politikkens bog om Danmarks slotte og herregårde, Kbh. : Politikken, 2004
  • Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus. Historier fra byen, byens historie. 2008/2016
  • Jens B. Skriver: Moesgård. Historien om en herregård. 2001
⧼validator-fatal-error⧽




  1. Lundskov: Det gamle Aarhus
  2. Skriver: Moesgård