Katharinus Thuesen Damgaard-Jensen (1883-1955)
Arkitekt, Katarinus Tuesen Damgaard Jensen, senere kendt som Catharinus Thuesen Damgaard-Jensen og K.T. Damgaard-Jensen. Født 25. juli 1883 i Hindborg sogn Vejle[1]) - død 18. juli 1955 i Århus[2].
Søn af skolelærer Hans Oluf Thøgersen Jensen og hustru Cathrine Damgaard. Gift med Olga Alma Christine Petersen.
Damgaard-Jensen, der oprindelig var uddannet som arkitekt, kom til Aarhus 1909 i forbindelse med Landsudstillingen. Senere blev han betroet medarbejder hos arkitekt Axel Johannes Høeg-Hansen.
I 1917 begyndte han af helbredsgrunde sin egen virksomhed Damgaard-Jensens Anstalt for Lyskopi og Zinktryk, men fortsatte i en periode samtidig som medhjælper hos Høeg-Hansen.
Damgaard-Jensen begyndte i en kælder i Møllegade, og flyttede i 1920 til Marstrandsgade 7. I 1939 købte han ejendommen Rosenkrantzgade 1, som han byggede om og indrettede med sin fabrikation for øje. Hovedvirksomhed var at reproducere tekniske tegninger.
Fra 1953 blev virksomheden K.T. Damgaard-Jensen & Søn ejet i fællesskab med sønnen Vagn Oluf Damgaard-Jensen.
I 1916 stod han for en ombygning af Silkeborgvej 247.
Kilder
- http://www.sejrssedler.dk/oas_lookup?id=000017643
- Thyge Kleemann: Arkitekter i Aarhus