Peter Anton Buchtrup

Fra AarhusWiki
Fil:Buchtrup-forretning-sondergade-1929.jpg
P.A. Buchtrups kolonialforretning, Søndergade. 1929

Købmand Peter Anton Buchtrup (født 16. november 1845 i Dråby, Randers Amt, død 17. juli 1915 i Århus). Søn af gårdmand Christian Severin Buchtrup (1814-1898) og hustru Anne Lovise Nellemann. Blev i 1874 gift med Emma Elisabeth Petersen (1851-1919). De fik døtrene Anne Luise, Emma Elisabeth, Clara Alberta, Ingeborg Emilie, samt sønnerne Paul Johan Buchtrup og Preben Arnold Buchtrup.

Peter Anton Buchtrup blev handelsuddannet i Ebeltoft og Grenå og blev herefter handelsmedhjælper og kontorist hos konsul J. P. Sejersen i Aarhus. Den 18. september 1873 startede han en lille urtekramshandel i Søndergade 46 i Aarhus. Den arbejdede han op til en stor landskendt forretning i kolonial og delikatessevarer, der senere flyttede til Ryesgade 32 under navnet P.A. Buchtrup.

Forretningen fik i 1913 tildelt prædikatet Kongelig Hofleverandør.

Efter hans død blev forretningen videreført af enken og sønnen Paul Johan Buchtrup. I 1934 blev den overtaget af A.K. Greve Rasmussen.

Litteratur og kilder

  • Danmarks Ældste Forretninger. Kraks Legat 1950
  • Hjemmesiden lundskov.dk, Europas Konger & Fyrster, Adel og borgere. (læst maj 2018)
  • Sejrs sedler. Aarhus Stadsarkiv