Christian Frederik Güldencrone (1741-1788)

Fra AarhusWiki
Christian Frederik Gyldencrone til Vilhelmsborg, stiftamtmand 1780-84 med familie efter maleri af L. Lønberg på Vilhelmsborg

Lensbaron Christian Frederik Gyldencrone

Født 3. juli 1741 i Rethwisch, Schleswig-Holstein, Tyskland - død 10. november 1788 på Moesgård, Mårslet Ning Herred, Aarhus

Familie

  • Søn af lensbaron Mathias Gyldenkrone - født 2 marts 1703 på Vilhelmsborg, Mårslet (Ning H., Aarhus) - død 13 oktober 1753 og hustru Friderica Hedvig Albertine baronesse von Goertz - født 11 september 1704 - død 23 december 1779 i Hamburg, Schleswig-Holstein, Tyskland.
  • Gift med Marie Salome von Gambs - født 1745 i Strassburg, Alsace, France - død 7 marts 1822 i Aarhus.

Karriere

Stiftamtmand over Aarhus Stift og Amtmand over Havreballegård og Stjernholm Amter, Gehejmeraad. Han gjorde gennem hofgunst en hurtig karriere, blev i Struenseetiden gesandt i Stockholm, derpå stiftamtmand i Aarhus (1781 - 84) og tilsidst i fire år gesandt ved kejserhoffet i Wien. Som ung havde han opholdt sig ved hoffet i Versailles og havde der fået smag for et forfinet og kostbart liv; da han tilmed ikke forstod at få sine indtægter til at holde trit med udgifterne, måtte det ende med forskrækkelse. Ved hans død var hans bo insolvent og både baroniet og de to gårde stærkt behæftede. Gesandtens navn er knyttet til Moesgaard, da det er ham, der i årene 1780-84 har ladet den nuværende hovedbygning opføre

Henvisninger

Skeel & Kannegaard Genealogy