Handelshøjskolen
Handelshøjskolen er formelt oprettet som en selvstændig undervisningsinstitution i 1955.
Handelshøjskolen er vokset ud af Den Jydske Handelshøjskole, som på initiativ af Aarhus Handelsforening og Den jyske Handelsstands Centralforening blev oprettet i 1905. Handelshøjskolen flyttede i 1968 endegyldigt fra Hans Broges Gade 2 til det nye markant murstensbyggeri på Fulgesangs Allé.
I 1939 påbegyndtes undervisning til handelshøjskolens diplomprøve (HD), der var tilrettelagt som et fireårigt aftenstudium. Der blev undervist i regnskabsvæsen og udenrigshandel. Med HD-studiet fik Den Jydske Handelshøjskole status af Handelshøjskole, i den forstand som vi kender i dag.
I henholdsvis 1951 og 1955 oprettedes det treårige erhvervsøkonomiske dagstudium (HA), og det toårige tresproglige korrespondentstudium. Det var den højeste uddannelse i kommercielt sprog inden translatøreksamen.
Efter at Lov om Handelshøjskoler blev vedtaget i 1951, blev skolen løftet ud af Den Jydske Handelshøjskoles regi. Handelshøjskolen blev en selvejende institutioner og fik i 1955 egen fundats.