Thomas Pedersen
Fotograf Thomas Pedersen, 1900-1975
Pedersen blev født på Mors. Hans far byggede et fotografisk atelier til hans søster Mette som ikke kunne få læreplads som fotograf. En kvindelig fotograf fra Kolding blev ansat som hendes lærermester og Pedersen fik også undervisning i fotografi. Han kom derefter i lære i Viborg og i Skive. I sin tid i Viborg lærte han Aage Fredslund Andersen at kende, som også blev fotograf i Aarhus. I 1921 kom han i fagskole i Købehavn og derefter hos en fotograf i Aalborg og en i København. Han havde også været på studierejse til Tyskland og Italien.
I 1926 overtog Pedersen et atelier i Guldsmedgade 22, som han drev med stor succes. Han var med på flere internationale fotoudstillinger og var kredsformand for Dansk Fotografisk Forening. Fra 1948-59 var han forstand for fotografforeningens fagskole på Ingerslevs Plads. Pedersen udgav to lærebøger om fotografi, men han underviste - Lærebog i fotografi og Fotografisk Håndbog.
Pedersen optog sin søn, Poul Pedersen i forretningen i 1953. Sønnen tog sig af de eksterne opgaver og Pedersen selv varetog portrætfotograferingen. I 1970 flyttede atelieret til Nørre Alle 44b, hvor Poul Pedersen videreførte forretningen under begges navne efter Poul Pedersens død i 1975.
Thomas Pedersens fotografisamling findes i dag flere steder. En del af samlingen indgår i Det Kongelige Biblioteks samling. En anden del af og Poul Pedersens samling findes i dag på Aarhus Stadsarkiv.