Peter Christian Asmussen
Fra AarhusWiki
Farver Peter Christian Asmussen
Født 22. maj 1721 - død 1. november 1802
Gift to gange. Først med Christiana Mikkelsdatter Asmussen (født Overgaard). Derefter med Christine Jensdatter Asmussen (født Buch).
P.C. Asmussen overtog i 1751 Andreas Stæhrs farvergård i Vestergade. Med i handlen fulgte en stampemølle ved Skambækken i Marselisborgskovene.
Sammen med sønnen Wolff Frederik Asmussen drev han farveriet og møllen videre, og det var under de to at møllen i skoven fik navnet Thors Mølle - opkaldt efter stampemester Thor Christensen.