Kim Veisgaard
Kim Veisgaard (f. 1954), skuespiller. Ridder af Dannebrog.
Kim Veisgaard er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 1978. Han har i løbet af sin karriere spillet over 80 roller, størsteparten på Aarhus Teater, hvor han blev ansat i teatrets faste ensemble i 1982. Inden han blev ansat i teatrets faste ensemble i 1982, havde han haft fire år med roller på henholdsvis Aalborg Teater og Svalegangen. Gennem årene har Kim Veisgaard gjort sig bemærket i både klassiske og moderne forestillinger, fra bl.a. Shakespeares "Hamlet" over flere stykker af Molière, Holberg og Ibsen til ”Woyzeck”, "The History Boys" , "Slottet", ”Mens vi venter på Godot”, ”Nekrologer” og en perlerække der imellem. Kim Veisgaard har medvirket i flere film og tv-serier, senest i ”Krøniken” og ”Forbrydelsen”. Bag kulisserne har han fungeret både som instruktør og som underviser på Skuespilleruddannelsen. Lauritzen Prisen, Olaf Poulsens Mindelegat og Olaf Ussings Fonds Legat er blandt de mange priser og legater, han har modtaget. I 2013 har Kim Veisgaard spillet med i Tjekhovs ”Kirsebærhaven” og i musicalkomedien ”La Cage aux Folles”.