Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 8: Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
(Oprettede siden med "<div class="tright">{{#display_map: 56.17196429205896,10.183097096287135~Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 8; |width=378 |height=200 |zoom=16 |center=56.17196429205896,10.183097096287135 |align=right }}</div> '''Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 8''' er én blandt mange afdelinger i Boligforeningen Ringgården. Afdelingen ligger på Charlottehøj med boliger beliggende på Dybedalen, Ekkodalen, Fuglesangs Allé og Møllevangs Allé....")
 
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
<div class="tright">{{#display_map:
<div class="tright">{{#display_map:
56.17196429205896,10.183097096287135~[[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 8]];
56.17124137213455,10.182055497594208~[[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 8]];
|width=378
|width=378
|height=200
|height=200
|zoom=16
|zoom=16
|center=56.17196429205896,10.183097096287135
|center=56.17124137213455,10.182055497594208
|align=right
|align=right
}}</div>
}}</div>
Linje 14: Linje 14:
Byggeriet Afdeling 8 blev udarbejdet af arkitektfirmaet [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]] og påbegyndt i 1953. Byggeriet blev udført over flere etaper. Først for var bygningen på Fuglesangs Allé, som er en etageejendom opført i gule mursten og med taglejligheder øverst og med elevatorer. På bagsiden – ud mod grønne fællesarealer – er markante udhængte altaner, som peger i en sydvestlig retning. Byggeriet Fuglesangs Allé oplevede forsinkelse, bl.a. fordi der var mangel på mursten, og først i maj 1955 var de første boliger klar til indflytning. Rejsegildet, der blev holdt i november 1954, valgte Ringgården at afholde i kulkælderen. Bygningen var både høj og højtbeliggende, og den kraftige vind, der var på dagen, gjorde det for usikkert at holde rejsegildet under spærene.
Byggeriet Afdeling 8 blev udarbejdet af arkitektfirmaet [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]] og påbegyndt i 1953. Byggeriet blev udført over flere etaper. Først for var bygningen på Fuglesangs Allé, som er en etageejendom opført i gule mursten og med taglejligheder øverst og med elevatorer. På bagsiden – ud mod grønne fællesarealer – er markante udhængte altaner, som peger i en sydvestlig retning. Byggeriet Fuglesangs Allé oplevede forsinkelse, bl.a. fordi der var mangel på mursten, og først i maj 1955 var de første boliger klar til indflytning. Rejsegildet, der blev holdt i november 1954, valgte Ringgården at afholde i kulkælderen. Bygningen var både høj og højtbeliggende, og den kraftige vind, der var på dagen, gjorde det for usikkert at holde rejsegildet under spærene.


Næste projekt var opførelsen af bygningen på Ekkodalen, som blev påbegyndt i august 1955. Bygningen er en aflang etageejendom opført i røde mursten med indbyggede altaner ud mod grønne fællesarealer. Omkring samme tid blev der også arbejdet på [[Butikshuset]] på Møllevangs Allé, som blev indviet i december 1956. Endnu en boligblok blev opført langs Dybedalen, nemlig en etageejendom opført i gule mursten og med udsigt til grønne arealer i nordøstlig og sydvestlig retning.
Næste projekt var opførelsen af bygningen på Ekkodalen, som blev påbegyndt i august 1955. Bygningen er en aflang etageejendom opført i røde mursten med indbyggede altaner ud mod grønne fællesarealer. Omkring samme tid blev der også arbejdet på Butikshuset på Møllevangs Allé, som blev indviet i december 1956. Endnu en boligblok blev opført langs Dybedalen, nemlig en etageejendom opført i gule mursten og med udsigt til grønne arealer i nordøstlig og sydvestlig retning.


Som kronen på værket blev der opført et helt særligt højhus på Dybedalen. Højhuset er opført i røde mursten og med boliger, der har adgang til altaner og svalegange samt elevator. Murstenshøjhuset på Charlottehøj blev projekteret af arkitektfirmaet Salling-Mortensen og rådgivende ingeniørfirma Askøes Eftf., og det viste sig at være en teknisk udfordring. Det krævede således mange beregninger at opføre et sådant højhus i mursten, hvis det også skulle leve op til normerne. Som en del af planlægningsfasen skulle der høstes inspiration og erfaringer, hvorfor en studierejse gik til Schweiz, hvor teglstenshøjhuse var mere almindelige. Det krævede specielle mursten brændt på den rigtige måde og specielt mørtel at opføre et højhus i murværk, og hjemme i Danmark lavede man forsøg på et teglværkslaboratorium for at sikre sig, at beregningerne var helt rigtige. Murstenene, man endte med at lave, blev fremstillet på en sådan måde, at hver sten kunne tåle et pres på 100 tons. I samme omgang håndplukkede man seks erfarne murersvende, der skulle udføre arbejdet, og gav dem et kursus ved laboratoriet. Selve opførelsen påbegyndtes i maj 1961, og de første boliger var klar til indflytning i oktober 1962. Det tog 250 arbejdsdage og mere end en million mursten for de seks murersvende at opmure højhuset, som hver gennemsnitligt lagde ca. 900 mursten om dagen. Højhuset var det første i Danmark opført i murværk af tegl, og byggeriet kostede 4,1 millioner kroner. Erfaringerne tog ingeniørerne med sig, da der skulle opføres et lignende højhus på [[Langenæs]], og disse er de to eneste højhuse opført i murværk i Danmark.
Som kronen på værket blev der opført et helt særligt højhus på Dybedalen. Højhuset er opført i røde mursten og med boliger, der har adgang til altaner og svalegange samt elevator. Murstenshøjhuset på Charlottehøj blev projekteret af arkitektfirmaet Salling-Mortensen og rådgivende ingeniørfirma [[Askøes Eftf.]], og det viste sig at være en teknisk udfordring. Det krævede således mange beregninger at opføre et sådant højhus i mursten, hvis det også skulle leve op til normerne. Som en del af planlægningsfasen skulle der høstes inspiration og erfaringer, hvorfor en studierejse gik til Schweiz, hvor teglstenshøjhuse var mere almindelige. Det krævede specielle mursten brændt på den rigtige måde og specielt mørtel at opføre et højhus i murværk, og hjemme i Danmark lavede man forsøg på et teglværkslaboratorium for at sikre sig, at beregningerne var helt rigtige. Murstenene, man endte med at lave, blev fremstillet på en sådan måde, at hver sten kunne tåle et pres på 100 tons. I samme omgang håndplukkede man seks erfarne murersvende, der skulle udføre arbejdet, og gav dem et kursus ved laboratoriet. Selve opførelsen påbegyndtes i maj 1961, og de første boliger var klar til indflytning i oktober 1962. Det tog 250 arbejdsdage og mere end en million mursten for de seks murersvende at opmure højhuset, som hver gennemsnitligt lagde ca. 900 mursten om dagen. Højhuset var det første i Danmark opført i murværk af tegl, og byggeriet kostede 4,1 millioner kroner. Erfaringerne tog ingeniørerne med sig, da der skulle opføres et lignende højhus på [[Langenæs]], og disse er de to eneste højhuse opført i murværk i Danmark.


Nederst i højhuset på Charlottehøj indrettede Boligforeningen Ringgården kontor, som i 1963 havde adressen [[Dybedalen 1]]. Det var foreningens tredje adresse, efter at den fraflyttede de forrige kontorlokaler på [[Møllevangs Allé 100]]. I august 1988 flyttede Boligforeningen Ringgården kontor for fjerde gang til sin nuværende adresse på [[Dybedalen 1A]] – en dengang nyopført administrationsbygning til 10 millioner kroner og med placering lige ved siden af højhuset.
Nederst i højhuset på Charlottehøj indrettede Boligforeningen Ringgården kontor, som i 1963 havde adressen [[Dybedalen 1]]. Det var foreningens tredje adresse, efter at den fraflyttede de forrige kontorlokaler på [[Møllevangs Allé 100]]. I august 1988 flyttede Boligforeningen Ringgården kontor for fjerde gang til sin nuværende adresse på [[Dybedalen 1A]] – en dengang nyopført administrationsbygning til 10 millioner kroner og med placering lige ved siden af højhuset.
1.375

redigeringer