Hjemfaldsklausuler i Aarhus: Forskelle mellem versioner

Der var nogle byplanmæssige grunde, der påvirkede overvejelserne om at indføre hjemfaldsklausul i Aarhus. [[Kommunalreformen i 1970|Kommunesammenlægningen]] i 1970 lå ude i fremtiden, og realiteten i begyndelsen af 1950’erne var, at byen næsten var helt udbygget til sin grænse – der var snart ikke mere plads til byggeri. Den realitet blev også fremhævet i byrådet i forbindelse med Langenæsbebyggelsen, hvor der foruden Langenæs kun var plads til bebyggelse ved [[Vestervang]], [[Frydenlund]] og [[Charlottehøj]] samt nord for [[Vorrevangen]]. Med en hjemfaldsklausul var det muligt at sikre byens råderet over de jordarealer, der var tilbage, samt at regulere arealerne og nedrive uhensigtsmæssig bebyggelse i fremtiden. Især borgmesteren fremhævede muligheden for nedrivning i forbindelse med sanering, og man havde som nævnt allerede sikret sig en lignende mulighed nogle år før i Finnebyen, hvor det var muligt at nedrive de finske træhuse, hvis de stod i forfald.

Tidens byrådspolitikere var optaget af tanken om at lave ambitiøse indgreb i byens udformning, og det kom især til udtryk gennem en aldrig realiseret plan om en [[Ny Hovedgade]]. Planen blev præsenteret omkring samme tid som Langenæsprojektet, og meningen var, at der gennem midtbyen skulle løbe en ny stor hovedgade fra [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] til [[Nørreport]]. Det ville skabe betydelige ændringer ved midtbyens udformning, hvor mange ejendomme skulle rives ned. Borgmester Svend Unmack Larsen var selv formand for kommissionen, som udarbejdede Ny Hovedgade-planen, som delvis var en saneringsopgave. Projektet var udtryk for den tendens, der prægede tiden, for at udforme byplaner i stor skala samt tidens saneringspolitik, og hjemfaldsklausulen kan ses som et udtryk for tidens politik om ambitiøse byplaner og sanering.

Hjemfaldsklausulens fremtidige økonomiske konsekvens fyldte derimod meget mindre i diskussionen, og jordens værdistigning var ikke noget, der blev diskuteret i forbindelse med bebyggelsen på Langenæsarealet. Derimod blev værdistigning dog nævnt i byrådsforhandlingerne i forbindelse med opførelsen af de finske træhuse i Finnebyen.