Kommunalreformen i 1970: Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
No edit summary
Linje 62: Linje 62:
Det første byrådsvalg i den nye kommune fandt sted 3. marts 1970. [[Socialdemokratiet]] blev den store vinder, og Bernhardt Jensen kunne tage borgmesterkæden over hovedet til endnu en periode.  
Det første byrådsvalg i den nye kommune fandt sted 3. marts 1970. [[Socialdemokratiet]] blev den store vinder, og Bernhardt Jensen kunne tage borgmesterkæden over hovedet til endnu en periode.  


Økonomien var en bekymring. Op til kommunesammenlægning var der søsat flere – ja, nogle vil nok sige mange – dyre anlægsprojekter. Sten på sten blev lagt på byggeriet af nye skoler, biblioteker og administrationsbyggerier. Nogle mente, at de nedlagte kommuner ville sikre sig, at man ikke bragte penge ind i den nye storkommune. Andre mente, at byggerierne var en nødvendig udløber af udviklingen og udbygningen af områderne. Den nye kommune havde overtaget tunge og ofte ufinansierede forpligtigelser specielt på skoleområdet. Over 100 mio. kr. lød gælden for skolebyggerierne på i 1970, men allerede året efter var gælden vokset til 181 mio. kr.  
Økonomien var en bekymring. Op til kommunesammenlægning var der søsat flere – ja, nogle vil nok sige mange – dyre anlægsprojekter. Sten på sten blev lagt på byggeriet af nye skoler, biblioteker og administrationsbyggerier. Nogle mente, at de nedlagte kommuner ville sikre sig, at man ikke bragte penge ind i den nye storkommune. Andre mente, at byggerierne var en nødvendig udløber af udviklingen og udbygningen af områderne.  
 
I forbindelsen med den nye kommunes ikrafttræden afholdtes en reception for de henved 200 afgående by- og sognerådsmedlemmer. Ved receptionen udtalte Aarhus Kommunes kommende borgmester Bernhard Jensen, at ’jeg står her mod aktiver og passiver fra 21 nu ophørende kommuner, uden jeg dog ved, i hvilket omfang det er tomme eller svulmende pengekasser, der bliver afleveret. Forhåbentligt havde han alligevel en fornemmelse, for ellers var han sikkert både blevet chokeret og slemt skuffet.
 
Den nye kommune havde overtaget tunge og ofte ufinansierede forpligtigelser specielt på skoleområdet. Over 100 mio. kr. lød gælden for skolebyggerierne på i 1970, men allerede året efter var gælden vokset til 181 mio. kr.  


Borgerne i den nye kommune oplevede også en ny hverdag. De sager, som tidligere kunne klares på det lokale kommunekontor, måtte nu klares rundt i kommunen. De nære og kendte ansigter, som til tider udviste en vis fleksibilitet, blev erstattet af nye og ukendte ’sagsbehandlere’, der tog loven bogstaveligt. Der var en frygt for, at borgerne ville tabe engagementet i det nære demokrati, men i stedet forsamlede mange sig i nye og stærke beboerforeninger og fællesråd, som råbte op for at få politikerne i tale.   
Borgerne i den nye kommune oplevede også en ny hverdag. De sager, som tidligere kunne klares på det lokale kommunekontor, måtte nu klares rundt i kommunen. De nære og kendte ansigter, som til tider udviste en vis fleksibilitet, blev erstattet af nye og ukendte ’sagsbehandlere’, der tog loven bogstaveligt. Der var en frygt for, at borgerne ville tabe engagementet i det nære demokrati, men i stedet forsamlede mange sig i nye og stærke beboerforeninger og fællesråd, som råbte op for at få politikerne i tale.   
787

redigeringer