787
redigeringer
Kommunalreformen i 1970: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Når 21 skal blive til en
TNK (diskussion | bidrag) No edit summary |
TNK (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 66: | Linje 66: | ||
I forbindelsen med den nye kommunes ikrafttræden afholdtes en reception for de henved 200 afgående by- og sognerådsmedlemmer. Ved receptionen udtalte Aarhus Kommunes kommende borgmester Bernhard Jensen, at ’jeg står her mod aktiver og passiver fra 21 nu ophørende kommuner, uden jeg dog ved, i hvilket omfang det er tomme eller svulmende pengekasser, der bliver afleveret. Forhåbentligt havde han alligevel en fornemmelse, for ellers var han sikkert både blevet chokeret og slemt skuffet. | I forbindelsen med den nye kommunes ikrafttræden afholdtes en reception for de henved 200 afgående by- og sognerådsmedlemmer. Ved receptionen udtalte Aarhus Kommunes kommende borgmester Bernhard Jensen, at ’jeg står her mod aktiver og passiver fra 21 nu ophørende kommuner, uden jeg dog ved, i hvilket omfang det er tomme eller svulmende pengekasser, der bliver afleveret. Forhåbentligt havde han alligevel en fornemmelse, for ellers var han sikkert både blevet chokeret og slemt skuffet. | ||
Den nye kommune havde overtaget tunge og ofte ufinansierede forpligtigelser specielt på skoleområdet. Over 100 mio. kr. lød gælden for skolebyggerierne på i 1970, men allerede året efter var gælden vokset til 181 mio. kr. | Den nye kommune havde overtaget tunge og ofte ufinansierede forpligtigelser specielt på skoleområdet. Over 100 mio. kr. lød gælden for skolebyggerierne på i 1970, men allerede året efter var gælden vokset til 181 mio. kr. Før kommunesammenlægningen havde Aarhus Kommune med 635 lærere til godt 11.000 elever. Efter kommunesammenlægningen var der 52 skoler, 1500 lærere og 2500 elever. | ||
Et andet af de områder, hvor kommunalreformen var mærkbar, var for Aarhus Sporveje. Hidtil havde sporvejene opereret inden for en radius af 4-5 kilometer i midtbyen med en samlet af linjer på 70 kilometer. Med et slag blev det kollektive linjenet 10 gange længere, og man måtte gå forlade enhedstaksten og udvikle forskellige takster afhængigt af rejsens længde. | |||
Borgerne i den nye kommune oplevede også en ny hverdag. De sager, som tidligere kunne klares på det lokale kommunekontor, måtte nu klares rundt i kommunen. De nære og kendte ansigter, som til tider udviste en vis fleksibilitet, blev erstattet af nye og ukendte ’sagsbehandlere’, der tog loven bogstaveligt. Der var en frygt for, at borgerne ville tabe engagementet i det nære demokrati, men i stedet forsamlede mange sig i nye og stærke beboerforeninger og fællesråd, som råbte op for at få politikerne i tale. | Borgerne i den nye kommune oplevede også en ny hverdag. De sager, som tidligere kunne klares på det lokale kommunekontor, måtte nu klares rundt i kommunen. De nære og kendte ansigter, som til tider udviste en vis fleksibilitet, blev erstattet af nye og ukendte ’sagsbehandlere’, der tog loven bogstaveligt. Der var en frygt for, at borgerne ville tabe engagementet i det nære demokrati, men i stedet forsamlede mange sig i nye og stærke beboerforeninger og fællesråd, som råbte op for at få politikerne i tale. | ||
