787
redigeringer
Kommunalreformen i 1970: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Kommunerne var blevet for små
No edit summary |
TNK (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
Kommunerne skulle være færre og dermed større for at kunne efterleve velfærdssamfundets krav og den efterhånden meget komplekse lovgivning. Mantraet var ’ En by – en kommune’. Det, var de fleste enige om, var nødvendigt. Diskussionen gik på, hvor store enhederne skulle være, og hvem der skulle slås sammen. | Kommunerne skulle være færre og dermed større for at kunne efterleve velfærdssamfundets krav og den efterhånden meget komplekse lovgivning. Mantraet var ’ En by – en kommune’. Det, var de fleste enige om, var nødvendigt. Diskussionen gik på, hvor store enhederne skulle være, og hvem der skulle slås sammen. | ||
===Tidligere indlemmelser i Aarhus Kommune=== | |||
Aarhus Købstadskommune har løbende udvidet kommunegrænsen ved at indlemme fra eller bytte arealer med de omkringliggende kommuner. | |||
* Indlemmelsen af Frederiksbjerg | |||
Allerede i 1. januar 1874 flyttede Aarhus kommune sine grænser for første gang, da Aarhus Kommune indlemmede det areal fra [[Viby Kommune]], der lå mellem Aarhus bys daværende sydlige grænse ved [[Banegårdsgade]] og Marselisborgs hovedparcel. Det indlemmede areal udgjorde 45 ha., og blev kaldt [[Frederiksbjerg]] Der var enighed mellem kommunalbestyrelserne om indlemmelsen, og der betales ingen erstatninger, men Aarhus Kommune forpligtede sig til at anlægge en bro over jernbanen. Det er broen i [[Frederiks Allé]]. | |||
* Indlemmelsen af Mølledistriktet | |||
Fra 1. januar 1887 indlemmedes i Aarhus Kommune det såkaldte [[Mølledistrikt]], der var et i henseende til skole- og fattigvæsen med Aarhus forbundet landdistrikt og på alle sider omkring af Aarhus Kommunes grænser. | |||
* Forhandlingerne vedr. indlemmelse af Kunstvejen | |||
I 1885 anmodede ejerne af et på Frederiksbjerg, men i Viby Kommune beliggende areal (Kunstvejen) om indlemmelse i Aarhus Kommune. Byrådet modsatte sig med ministeriets tilslutning indlemmelsen af det ca. 4 ha store areal under henvisning til, at arealet allerede var udbygget, og til de betydelige udgifter til en indlemmelse ville medføre for kommunen. | |||
* Indlemmelse af de i Viby Kommune beliggende Marselisborgjorde samt Kunstvejen | |||
Fra 1. januar 1899 indlemmedes i Aarhus Kommune den del af gården [[Marselisborg]] med biejendomme, der var beliggende i Viby Kommune. Det indlemmede areal androg 500 ha, heraf ca 140 ha skov. | |||
Aarhus Kommune ydede som erstatning for indlemmelsen Viby Kommune 75.000 kr, nogle enkelte huse samt Viby kirketiende. Fra samme tidspunkt indlemmedes den tidligere omtalte Kunstvejen i Aarhus Kommune. | |||
* Indlemmelsen af de i Holme-Tranbjerg kommune beliggende i Marselisborgjorder | |||
Fra 1. oktober 1907 indlemmedes i Aarhus Kommune den del af Marselisborg, der var beliggende i [[Holme-Tranbjerg Kommune]]. Det indlemmede areal androg 200 ha., heraf ca. 167 ha skov. | |||
Aarhus Kommune ydede som erstatning for indlemmelsen Holme-Tranbjerg Kommune 30.000 kr. Endvidere fastsattes visse overgangsbetingelser. | |||
* Forhandlinger vedr. indlemmelse af en del af Vejlby-Risskov kommune | |||
I 1916 rejste Aarhus Byråd spørgsmålet om indlemmelse af den del af Vejlby sogn, der ligger øst og syd for Grenå landevej. Sognerådet i [[Vejlby-Risskov kommune]] modsatte sig straks partiel indlemmelse og senere også fuldstændig indlemmelse. Forhandlingerne afsluttedes uden resultat i 1921. | |||
* Indlemmelse af Moesgårdarealerne | |||
Fra 1. april 1938 indlemmedes i Aarhus Kommune et af kommunen i 1935 erhvervet, i [[Mårslet kommune]] beliggende areal af [[Moesgård]], i alt ca. 1500 ha, heraf 22 ha skov. | |||
* Forhandlinger vedr. indlemmelse af Viby og del af Holme-Tranbjerg Kommune | |||
I 1930 indledtes på initiativ af visse grundejerforeninger i Viby forhandling om hel eller delvis indlemmelse af Viby Kommune. Ved afstemningen om indlemmelse i forbindelse med amtsrådsvalget 5. marts 1935 var 41 % af vælgerne i Viby Kommune og 57 % af de i Viby afgivne stemmer for indlemmelse. | |||
10. november 1938 opnåedes mellem Aarhus Byråd og Viby Sogneråd enighed om at rette henvendelse til Indenrigsministeriet om at optage spørgsmålet om hel eller delvis indlemmelse i Aarhus Kommune af samtlige til byen grænsende sognekommuner med undtagelse af [[Tilst-Kasted Kommune]]. | |||
Indenrigsministeriet besluttede herefter at lade foretage afstemning i de nævnte kommuner 28. april 1940. Afstemning aflystes imidlertid pga. den tyske besættelse, og Indenrigsministeriet meddelte herefter, at spørgsmålet om indlemmelse af de omhandlende forstadskommuner stilledes i bero. | |||
* Ændring af grænserne mellem Aarhus og Åby kommuner | |||
Fra 1. april 1952 gennemføres delvis som følge af forlægning af [[Aarhus Å]] ved [[Frichs Fabrikker]] en overførsel fra Aarhus til [[Åby Kommune]] af et ca. 0,7 ha stort areal, medens der samtidig fra Aaby til Aarhus Kommune overførtes et areal på 5,6 ha. Den væsentligste del af de overførte arealer er å- og jernbanearealer. | |||
=== Uenighederne i Aarhus === | === Uenighederne i Aarhus === | ||
