Sporvogne i Aarhus: Forskelle mellem versioner

I Århus medførte bygningen af jernbanen og udvidelsen af [[Aarhus Havn|havnen]], at der i 1860’erne opstod et nyt industrielt og demografisk vækstområde omkring Sønder Allé. Mellem dette vækstområde og det gamle bycentrum ved [[Aarhus Donkirke|domkirken]] blev der skabt en god trafikforbindelse med åbningen af [[Skt. Clemens Bro]] i 1884. I forbindelse med bygningen af broen blev [[Søndergade]] gjort til en bred, lige og terrænmæssigt jævn hovedgade, som var velegnet til at nedlægge hjulspor i. Et nyoprettet Aarhuus Sporvejsselskab indgik i 1883 en 30-årig koncessionsaftale med Århus Kommune om driften af en hestetrukket omnibus gennem nedlagte hjulspor, også betegnet 'sporvej'. Ruten gik fra [[Aarhus Hovedbanegård|hovedbanegården]] gennem [[Ryesgade]] og [[Søndergade]] over Skt. Clemens Bro til [[Store Torv]]. Driften begyndte i 1884, men det viste sig, at dens økonomiske grundlag var usikkert. Sporvejsruten var for kort til, at den for alvor kunne tiltrække fodfolket, og samtidig havde selskabet store udgifter til vedligeholdelse af brolægningen m.v., som selskabet var forpligtet til ifølge koncessionsaften. I 1894 ønskede selskabet at forlænge sporvejen fra Store Torv gennem [[Byporte|Borgporten]], [[Lille Torv]], [[Guldsmedgade]], [[Nørre Allé]] og [[Knudrisgade]] frem til [[Østbanegården]]. Byrådet ønskede, at strækningen gennem den smalle Guldsmedgade skulle være uden spor, men var i øvrigt velvilligt stemt. Sporvejsforlængelsen blev dog ikke gennemført, idet selskabet i 1895 indstillede driften af økonomiske grunde og fjernede sporskinnerne.