273
redigeringer
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 30: | Linje 30: | ||
=== I medgang og modgang === | === I medgang og modgang === | ||
Rutebiltrafikkens ekspansion blev en alvorlig trussel for statsbanerne. For at klare konkurrencen havde man indsat motorlokaltog på strækningen til [[Brabrand]] i 1923 og i 1925 til [[Risskov]]. I 1930’erne begyndte statsbanerne at opkøbe ruter og oprettede endda sin egen rutebilstation ved [[Ilgodspakhuset]] mellem rutebilstationen og banegården med den begrundelse, at den private rutebilstation ved siden af var for lille. Rutebilerne fik også konkurrence fra [[Aarhus Sporveje]], der på samme tid etablerede trambuslinjer til nabokommunerne [[Hasle|Hasle | Rutebiltrafikkens ekspansion blev en alvorlig trussel for statsbanerne. For at klare konkurrencen havde man indsat motorlokaltog på strækningen til [[Brabrand]] i 1923 og i 1925 til [[Risskov]]. I 1930’erne begyndte statsbanerne at opkøbe ruter og oprettede endda sin egen rutebilstation ved [[Ilgodspakhuset]] mellem rutebilstationen og banegården med den begrundelse, at den private rutebilstation ved siden af var for lille. Rutebilerne fik også konkurrence fra [[Aarhus Sporveje]], der på samme tid etablerede trambuslinjer til nabokommunerne [[Hasle Kommune|Hasle]], [[Viby Kommune|Viby]], [[Åbyhøj Kommune|Åbyhøj]] og [[Vejlby-Risskov Kommune|Vejlby-Risskov]]. En anden udfordring var Justitsministeriets rutebilnævn, som havde til opgave at regulere antallet af ruter, men i de fleste tilfælde holdt amtsrådene hånden over de lukningstruede ruter. | ||
Værst var dog Besættelsen 1940-1945. På grund af mangel på benzin og gummidæk måtte kørslen halveres, så der heller ikke blev råd til at købe kommunen ud af rutebilstationen. Ikke desto mindre var der ved krigens slutning 37 private og 14 offentlige ruter på Aarhus Rutebilstation. Vognene var dog stadig små med et gennemsnit på 20 siddepladser. Men med 20 ruter mere end i 1930 var den forhen så imponerende rutebilstation allerede blevet for trang. | Værst var dog Besættelsen 1940-1945. På grund af mangel på benzin og gummidæk måtte kørslen halveres, så der heller ikke blev råd til at købe kommunen ud af rutebilstationen. Ikke desto mindre var der ved krigens slutning 37 private og 14 offentlige ruter på Aarhus Rutebilstation. Vognene var dog stadig små med et gennemsnit på 20 siddepladser. Men med 20 ruter mere end i 1930 var den forhen så imponerende rutebilstation allerede blevet for trang. |
redigeringer