Kulkrisen i 1947: Forskelle mellem versioner

3. februar sad det første skib fast i isen ved [[Aarhus Bugt]], og 5. februar måtte byens egne isbrydere ”[[Isbryderen Hermes|Hermes]]” og ”[[Isbryderen Aros|Aros]]” give op, og Statens Isbrydertjeneste blev bedt om hjælp. Den konstante østenvind blev ved med at presse is ind i Aarhus Bugten, og 9. februar var Kalundborgfærgen 7 timer forsinket på grund af isen. 11. februar var havnen for første gang i perioden frosset helt til, og [[Århus Stiftstidende]] kunne berette at selv Vesterhavet var så fyldt med drivsis, at fiskere ikke kunne arbejde. I de næste par uger kæmpede isbrydere med at få skibe ud og ind ad Aarhus Havn, men 21. februar blev Aarhus opgivet af Statens Isbrydertjeneste, som kaldte sin store isbryder ”Isbjørn” væk, for at den kunne hjælpe et skib med kul til København.  

5. marts slap frosten endeligt sit tag i Aarhus, men kun for at blive afløst af store mængder sne, der igen blev efterfulgt af frost. Det pludselige tøvejr medførte nye problemer som mudrede veje, snefygning, sprængte vand- og gasrør og ødelagte radiatorer.