Læssøesgade

Version fra 18. okt. 2011, 14:46 af Mns (diskussion | bidrag) Mns (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Anlagt og navngivet i 1887 efter den danske oberstløjtnant [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_L%C3%A6ss%C3%B8e Werner Hans Frederik Abrahamson Læssøe] (1811-1850). Han u...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

Anlagt og navngivet i 1887 efter den danske oberstløjtnant Werner Hans Frederik Abrahamson Læssøe (1811-1850). Han udøvede stor indflydelse på sejrene ved Bov og Slesvig i april 1848, men blev siden delvis tillagt nederlaget ved Eckernførde, hvorfor han blev forflyttet fra overkommandoen. Under slaget ved Isted faldt Læssøe ramt af en kugle i brystet.

Gaden indgik i stadsingeniør Chr. Ambt og arkitekt Hack Kampmanns byplan fra 1898 og skulle være en forbindelsesvej over jernbanen til en kommende godsbanegård. I 1972 ændredes navnet for den ældste del af gaden, strækningen fra Absalonsgade til Schleppegrellsgade, til Ankersgade.

Navnegruppe på Frederiksbjerg af danske officerer der deltog i de slesvigske krige.


Forfatter og ophav: LDe, ÅKB 1999