Jægergården
Jægergården var oprindeligt et markhus under Marselisborg gods. Den blev efter nybygning i 1724 kaldt "Marselisborg Jægergaard". Den lå dér, hvor Århus Kommune i 2001 indviede sin nye administrationsbygning i Jægergårdsgade.
_1890.jpg){kind=link}
Den gamle jægergård tjente bl.a. som bolig for skovridere og som aftægtbolig for enker og pensionerede forvaltere fra Marselisborg gods. I slutningen af 1790'erne blev den traktørsted. Omkring 1833 blev bindingsværksbygningen nedrevet og erstattet af en smuk, grundmuret bygning i empirestil. Den husede 1833-1845 stiftsamtets kontor.
I 1843 udskiltes jægergården fra Marselisborg og havde flere ejere frem til 1857, hvor den solgtes til fabrikanten og politikeren Mads Pagh Bruun (1809-84). Under ham blomstrede Jægergården op som et gæstfrit samlingssted for byens borgerskab. Bruun udstykkede den tilhørende jord, og lagde derved grunden til udviklingen af Frederiksbjerg. Efter Bruuns død i 1884 overtog statsbanerne den gamle jægergård, og anvendte den først som funktionærbolig og derefter som administrationskontor. Efterhånden blev den klemt inde mellem værkstedsbygningerne på Centralværkstedsområdet, og i 1910 blev den nednevet.
Litteratur og kilder
- Kurt Lundskov (red): Jægergården - fra landsted til byhus. Artikel af Kenn Tarbensen. 2001. Bestil materiale