Marcus Galthen Bech (1840-1918)

Fabrikant Marcus Galthen Bech jr. (født 28. marts 1840 i Aarhus, død 9. juni 1918), søn af kradsuldsfabrikant og kaptajn i borgervæbningen Marcus Galthen Bech, der selv var af gammel Aarhusslægt.

Fabrikant Marcus Galthen Bech jr.

Overtog efter endt handelsuddannelse hos faren dennes virksomhed, først sammen med en storebror, senere alene. Flyttede fabrikken fra møllerne i Marselisborgskovene til farens gård i Borgporten og indførte dampdrift.

Boede på slægtsgården i Borgporten hele livet indtil 1915. I en lang årrække kirkeværge for Vor Frue Kirke, medlem af Fattigkommissionen og revisor ved Teknisk Skole.

Litteratur og kilder

  • Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte I. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.