Handelshøjskolen

Fra AarhusWiki
Version fra 11. maj 2015, 12:15 af TNK (diskussion | bidrag) TNK (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med ''''Handelshøjskolen''' er formelt oprettet som en selvstændig undervisningsinstitution i 1955. Handelshøjskolen er vokset ud af Den Jydske Handelshøjskole, som på...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

Handelshøjskolen er formelt oprettet som en selvstændig undervisningsinstitution i 1955.

Handelshøjskolen er vokset ud af Den Jydske Handelshøjskole, som på initiativ af Aarhus Handelsforening og Den jyske Handelsstands Centralforening blev oprettet i 1905. Handelshøjskolen flyttede i 1968 endegyldigt fra Hans Broges Gade 2 til det nye markant murstensbyggeri på Fulgesangs Allé.

I 1939 påbegyndtes undervisning til handelshøjskolens diplomprøve (HD), der var tilrettelagt som et fireårigt aftenstudium. Der blev undervist i regnskabsvæsen og udenrigshandel. Med HD-studiet fik Den Jydske Handelshøjskole status af Handelshøjskole, i den forstand som vi kender i dag.

I henholdsvis 1951 og 1955 oprettedes det treårige erhvervsøkonomiske dagstudium (HA), og det toårige tresproglige korrespondentstudium. Det var den højeste uddannelse i kommercielt sprog inden translatøreksamen.

Efter at Lov om Handelshøjskoler blev vedtaget i 1951, blev skolen løftet ud af Den Jydske Handelshøjskoles regi. Handelshøjskolen blev en selvejende institutioner og fik i 1955 egen fundats.