Banegårdspladsen
Banegårdspladsen ligger mellem Banegårdsgade og Ny Banegårdsgade.
Banegårdspladsen har gennem tiden har mange forskellige udformninger, den nuværende er den tredje version. Det grunde i at hver gang der er kommet nu hovedbanegård er pladsen foran blevet tilpasset. Den sidste store omlægning skete i 1920’erne.
I dag hænger Banegårdspladsen arkitektonisk sammen med Park Allé og hovedbanegård. Dette skyldes at hele anlægget er planlagt på en gang. I 1920 vandt stadsingeniør Oscar Jørgensen og arkitekt Axel Høeg-Hansen en arkitektkonkurrence udskrevet af Aarhus Byråd om hvordan området omkring den nye hovedbanegård skulle se ud. Hovedbanegården stod færdig i 1929 og der var byggeriet af ejendommene omkring begyndt.
En del af Jørgensen og Høeg-Hansens plan var at husene omkring skulle være i gule mursten ligesom hovedbanegården.
Høeg-Hansen og Jørgensens plan for Banegårdspladsen holdt næsten hele vejen rundt, dog med enkelte bygninger der falder ud. Et eksempel på dette er Banegårdspladsen 20, hvor Demokraten i 1935 købte en byggegrund og fik en anden arkitekt til at tegne huset. Arkitekten blev Carl Vilhelm Puck som tegnede et hus med en markant anderledes facade end Høeg-Hansens bygninger.
Trafik
Banegårdspladsen har længe været et knudepunkt i den aarhusianske trafik. Det var her man kom ind med togene fra forstæderne og andre byer. Det var her Aarhus fire sporvognslinjer begyndte og senere blev Banegårdspladsen og Park Allé også et knudepunkt for bustrafikken. Alt sammen i mest bilister og cyklister er på vej over pladsen.
Kilde
- Preben Rasmussens samling
- Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus. Historier fra byen. Byens Historie. 2008
- Om Banegårdspladsen i Aarhus Kommuneatlas
