Kroghsgade
Fra AarhusWiki
Kroghsgade er en gade, der ligger på Frederiksbjerg. Gaden ligger mellem Dannebrogsgade og Ingerslevs Boulevard.
Navnegruppe på Frederiksbjerg med danske officerer, der deltog i de slesvigske krige.
Den blev anlagt først i 1880'erne og i 1885 opkaldt efter den danske general Gerhard Christoph von Krogh (1785-1860). Han udmærkede sig i angrebet fra Als til Sundeved i april 1849, men fik senere skylden for flådens katastrofe ved Eckernförde, hvorefter han blev afsat - men siden frikendt - ved en kommission. Han ledede senere som overgeneral det sejrrige slag ved Isted. Gaden blev i 1903 forlænget ud til Ingerslevs Boulevard.
Kroghsgade på AarhusArkivet
| Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
