Leonard Christian Sophus Abel
Blomsterhandler Leonard Christian Sophus Abel, 1854-1944.
Abel blev uddannet i gartneri på to fynske herregårde, Christiansdal og Holstenshus. Herefter tog han 5-6 år til England, Frankrig og Schweiz.
Karriere
Abel kom til Aarhus i 1878 og åbnede en forretning i Frederiksgade 2. Her drev Abel og hans hustru Marie en frugt og grøntforretning, som hurtigt udviklede sig til at specialisere sig i blomster. Den fik derfor navnet Abels Blomsterhandel. Få år senere flyttede butikken til Frederiksgade 11. I 1885 flyttede Abel sin butik til Immervad 3. I forbindelse med flytningen var der følgende annonce i Århus Stiftstidende: ” Leonard Abels Blomsterforretning er fra Dags Aften flyttet til Immervad Nr 3 og anbefaler fremdeles et stort og smukt Udvalg i blomstrende Planter og Bladplanter samt elegante Krandse og Bouketter.”
Abels butik lå på Immervad i 20 år indtil den flyttede til Guldsmedgade 2. Da var butikken en af Danmarks førende og Abels søn, Leonard Abel var kommet med i firmaet. Sønnen blev medindehaver af forretningen i 1913 og overtog den i 1920, hvor Abel gik på pension.
Privatliv
Abel blev gift med Marie Abel i. Abel boede i Brabrand i en villa kaldet Villa Enghøj. Han cyklede hver morgen ind til butikken med blomster til butikken i sin cykelkurv.
Leonard Christian Sophus Abel på AarhusArkivet
![]() |
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
Se arkivalier omhandlende Leonard Christian Sophus Abel i AarhusArkivet |
Litteratur og Kilder