Knud Schytte (1709-1789)
Fra AarhusWiki
Knud Schytte (født cirka 1709 - død 9. marts 1789) var rådmand i Aarhus i perioden 1756-1789.
Han var desuden kongelig lakaj, uddannet jurist i 1756, udnævnt til rådmand, by- og rådstueskriver i Aarhus 24. september 1756, afgået som byskriver i 1778.
Privatliv
Knud Schytte blev født i cirka 1709 og blev 25. juli 1749 gift med Mette Marie Wissing (død cirka 1792), begravet 23. juni 1792, over 60 år gammel.
Børn: Margrethe Charlotte Schytte (1751-1827), gift med Jørgen Hasselbalch, præst i Lerup-T., Carl Schytte (1752-1812), præst i Klovborg, Henrik Wissing Schytte (1757-1814), klokker ved Vor Frue Kirke i Aarhus, Jens Wissing Schytte (1758-1798), stempelkommissær.
Kilder og litteratur
- H. Friis-Petersen, Embeds- og bestillingsmænd i Århus, 1941.
- Hoffmeyer II/11 - Hoffmeyer: P.N. - Hertel II/146 - Schytte 68 Erslews Forfatterlex., Suppl.e/125 (Juridisk Stat 1881).