Samaritanen

Fra AarhusWiki
Version fra 29. aug. 2022, 13:01 af AnneLund (diskussion | bidrag) AnneLund (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "<div class="tright">{{#display_map: 56.155119407523635, 10.20521880815733~Frederiksgade 45; |width=378 |height=200 |zoom=17 |center=56.155119407523635, 10.20521880815733 |align=right }}</div> '''Samaritanen''' var et spisehus for ubemidlede og hjemløse, som i perioden ca. 1922-1933 var beliggende i Frederiksgade 45-47. Her var det muligt at få mad, ikke-alkoholiske drikke og logi. Hjælpen var gratis, men dem, som var i stand til det, kunne blive bedt om at...")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

Samaritanen var et spisehus for ubemidlede og hjemløse, som i perioden ca. 1922-1933 var beliggende i Frederiksgade 45-47. Her var det muligt at få mad, ikke-alkoholiske drikke og logi. Hjælpen var gratis, men dem, som var i stand til det, kunne blive bedt om at udføre lidt arbejde som betaling, eksempelvis brændehugning. Stedet eksisterede samtidig med Kirkens Korshærs Spisehus, som lå i Frederiksgade 16 i perioden 1921-1935, og som også tilbød kost og logi til de ubemidlede og hjemløse.

Ejendommen, som Samaritanen lå i, ejedes af institutionen Velgørenhedshjemmet, som var blevet stiftet i slutningen af 1800-tallet. I bygningen lå også Centralkontoret for Velgørenhed og foreningen Arbejde Adler. Velgørenhedshjemmets aktiviteter blev dog færre i løbet af 1930'erne, og med tiden flyttede almindelige forretninger ind i ejendommen - eksempelvis Central-Pensionatet, som ikke var en afholdscafé. Samaritanen ophørte uden nærmere begrundelse den 1. april 1933.

Frederiksgade 45-47 på Aarhusarkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Frederiksgade+45-47

Litteratur & kilder

  • John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 59-60