Bendstrup

Fra AarhusWiki

Landsby i Aarhus Kommune, hører under Todbjerg Sogn.

Historie

Set fra den gennemgående vej Mejlbyvej virker byen temmelig åben. Det hænger sammen med, at den gamle vej gennem den (Korsvej-Clemensvej), som endnu fornemmes som bygade, nærmest løber vinkelret på Mejlbyvej, og at der er sket korte udflytninger af over halvdelen af gårde­ne. Bebyggelsen er dog stadig stort set sammenhængende.

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering:

Kernelandsby i klasse 3.

Geografi og bevoksning:

Terrænet skråner jævnt mod syd, hvor det umiddelbart uden for byen går over i det småkuperede landskab, der kendetegner den østjyske israndslinies randzone. Udsigten herimod er et positivt element i Bendstrups fysiske miljø.

Bygninger og erhverv:

Byen er en landejendomsby med 6 fungerende gårde i 1974. Service eller andre erhverv forekommer ikke. Tidligere fandtes to købmænd, men begge forretninger er nu nedlagt. Blandt de 3 bevaringsværdige bygninger skal fremhæves den smukke agerumlade på Bendstrupgård fra midten af 1800-tallet.

Vejnet:

År 1974
Indbyggertal 50
Antal bygninger
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige
Særkende for landsbyen

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.


Litteratur og kilder:

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.