Anne Kristine Pedersen (1880-1963)

Fra AarhusWiki

Boghandler Anne Kristine Pedersen (senere gift Nielsen)

Født i Aarhus 17. januar 1880 og døde i samme by 22. marts 1963.

Anne K. Pedersen var indfødt århusianer hun tog i 1895 handelseksamen og stod derefter i lære hos en lokal boghandler, og 6 år efter blev hun så ansat hos Leth Bang's boghandler som boghandlermedhjælper. Her blev hun efter indehaverens død i 1925 medindehaver, og da enken af indehaveren i 1927 døde, overtog hun boghandelen. Men i 1939 flyttede hun til København, da hun blev gift med sognepræsten for Kapernaums Kirke (København). Hun beholdte i nogle år boghandlen i Aarhus. Boghandlen fik dog i 1946 en medejer, og tre år efter valgte hun at forlade helt forretningen.

I foreningslivet var det mest kirken hun brændte for. I en årrække sad hun i meningsrådet for Vor Frue, hun sad også en overgang som formand for K.F.U.K.´s hovedforening i Aarhus, under hindes formandskab fik de opført et byggeri i Christiansgade, hvor foreningen så holdte til huse.


Politisk

Anne K. Pedersen sad i en periode fra d. 8.2.1930 - d. 31.3.1937 i Aarhus Byråd, først sad hun der for den Borgerlige fællesliste da A. E. Baastrup gik af og sener sad hun for Det konservative Folkeparti.

Da hindes tid i byrådet var slut, valgte hun dog stadig at sidde i bestyrelsen for Aarhus amts skoleråd, samt for Christian d. IX´s Børnehjem, men forlod bestyrelserne i 1939.


Privatliv

Anne K. Pedersen var datter af arbejdsmand, detaillist og sener brygger Søren Pedersen og hustru Antoinette Margrethe Mikkelsen.

Anne K. Pedersen blev i København d. 21.3.1939 gift med sognepræst Marius Theodor Nielsen, han var født i Knagstrup, Skader sogn under Randers amt d. 28.1.1880 og døde i Aarhus d. 6.12.1950. Marius var søn af bolsmand Anders Peter Nielsen og hustru Karen Marie Pedersen.


Litteratur og Kilder

Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 181