Peter Anthon Preis (1813-1868)

Fra AarhusWiki

Murermester Anthon Peter Preis, medlem af Borgerrepræsentationen 25. januar 1849 - 17. januar 1855.

Født 5. marts 1813 i Aarhus domsogn, død 6. marts 1868 i Aarhus.

Forældre: Murermester Dominicus Preis og hustru Anne Maria Svafferin. Gift efter 1850 med Julie Hygom, død efter 1873.


Anthon Preis, hvis storebror, murermester J. Preis, havde været medlem af byrådet en halv snes år før ham, tog den 18. maj 1840 borgerskab som murermester i Aarhus. Han opførte gennem årene adskillige ejendomme i byen og ejede Nyt Kalkbrænderi uden for Mindeport. Han gav tegneundervisning og var 1840-51 lærer ved Aarhus Teknisk Skole. Ligesom broderen og faderen var han oldermand for sit lav, murerlavet, i 1840'erne og igen 1860-61.

Medlem af eller byens repræsentant i...

  • Bygningskommissionen 1845-60
  • Udvalget for bygninger og inventariesager 1849
  • Kassekomiteen 1851
  • Brolægningskommissionen 1852-54

Litteratur og Kilder