Aarhus byvåben
Aarhus byvåben er et af de ældst bevarede fra de danske købstæder. Det kan føres tilbage til tiden omkring 1250 og kaldtes dengang bysegl.
Det ældst bevarede bysegl
Aarhus byvåben er det ældst bevarede fra de danske købstæder. Det kan føres tilbage til omkring 1250, hvor det fungerede som bysegl. Seglet er et vigtigt vidnesbyrd om et organiseret bystyre og afspejler samtidig en stolthed over, at Aarhus meget tidligt havde sit eget segl. Dette markerer en udvikling, hvor det ikke længere kun var den kongeligt udnævnte foged, der udøvede myndighed, men hvor der også fandtes et råd som udtryk for borgernes indflydelse. Desværre vides der kun meget lidt om byrådet i Aarhus i denne tid. Det er dog sandsynligt, at byseglet netop er opstået i forbindelse med etableringen af et selvstændigt byråd.
I et brev fra 1284, som også nævner rådmændene, omtales byseglet for første gang. Det ældste bysegl, som er bevaret, er i et dokument fra den 24. juni 1356, som dog gik tabt grundet ødelæggelser under anden verdenskrig.
Mange udformninger på 750 år
Byseglet har haft flere forskellige udformninger gennem sin mere end 750 år lange historie. Det byvåben, Aarhus anvender i dag og som optræder på borgmesterkæden, bygger på det oprindelige segl og viderefører dets centrale motiver: to tårne i hver side, to mænd mellem tårnene, som hver holder en attribut og står på en kreneleret mur (den øverste del af en murborg med takker). Over dem ses en måne og en stjerne, mens bølgende streger under dem symboliserer havets bølger.
I de ældste bysegl fremgik bynavnet som Arusiensis, der dels blev oversat som ’åre-hus’ og ’byen ved åmundingen’.
Symboler i byvåbnet
Bølgerne tolkes som en henvisning til byens beliggenhed ved havet. Månen og stjernen opfattes ofte som rent dekorative elementer, men kan også tolkes som bærere af kristen symbolik, idet de som himmellegemer forbindes med vejledning og retning – dog uden sikker dokumentation for en sådan betydning i byvåbenet. Den krenelerede mur er også et udbredt motiv i ældre byvåben og symboliserer byens befæstning, styrke og status som købstad. De to tårne forbindes af en trekløverbue, som muligvis er inspireret af romanske kirkegavle - muligvis den romanske domkirke, som i sin tid havde to vest tårne (selvom deres faktiske udseende ikke helt svarer til seglets fremstilling). Identiteten af de to mænd har været genstand for debat. Ifølge traditionen forestiller manden med ankeret Skt. Clemens, byens skytshelgen, mens manden med sværdet tolkes som apostlen Paulus, der ofte afbildes med et sværd som sit kendetegn. Det kan dog undre, hvorfor netop Paulus skulle være afbildet, da han ikke har nogen særlig tilknytning til Aarhus, og ingen af byens ældre kirker er viet til ham. En alternativ tolkning er, at figurerne oprindeligt repræsenterede to af byens oldermænd – dét vi i dag kalder rådmænd. Det er dog den første fortolkning, der har vundet officiel anerkendelse, idet byrådet ved genoptagelsen af det gamle bysegl i 1900 tilsluttede sig denne forståelse.
Nuværende byvåben fra 1938
Efter et brev fra Indenrigsministeriet den 3. december 1936 fik kommunen i 1938 udarbejdet det nuværende byvåben, hvor betegnelsen “segl” blev ændret til “våben”. Våbnet blev tegnet af gravør Friedrich Britze (1870-1956) og beskyttet ved en officiel beskrivelse i Statstidende den 23. juni 1938 med ordene: "Et blaat Skjold, med en rød Portal, flankeret af to røde Taarne og et Spir, anbragt Gengivelse af St. Clemens og St. Paulus, klædte i blaa Kjortler. Over Portalen ses en Guldmaane og en syvtakket Guldstjerne og under den en over fire Sølvbølger opragende rød tindet Mur."
I 2004 fik Aarhus Kommune, af Stadsarkitektens kontor, rentegnet et forenklet bylogo til brug i kommunens tryksager, breve med mere.
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
- Kurt Lundskov, Det gamle Aarhus. Historier fra byen, byens historie. 2016 (nuværende tekst)
- Helge Søgaard: Århus Bys Segl.1954
- Mere om Friedrich Britze (denstoredanske.lex.dk)
