Rantzausgavevej
Rantzausgavevej er en vej, som ligger i Hvilsted. Vejen går fra Onsted mod syd forbi Rantzausgave.
Navngivet efter den mindre herregård Rantzausgave i Hvilsted. Den har et jordtilliggende på 99,3 hektar. Oprindelig hed gården Kanne. Ved admiral Jens Rodsteens død i 1707 blev gården overtaget af hans svigersøn, Frederik Christian Rantzau, der således blev den første, der bragte navnet Rantzau til stedet. Det blev dog først en senere slægtning, nemlig ritmester Ditlev Pentz (1744-1821), der i 1768 fik kongelig bevilling på at kalde gården Rantzausgave. I 1910 blev en del af jordtilliggendet udstykket til 20 husmandsbrug.
Rantzausgavevej på AarhusArkivet
| Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og Litteratur
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018