Skydepavillonen

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...

Skydepavillonen (el. Selskabspavillonen) ligger på Ferdinandspladsen i Riis Skov og er hjemsted for Aarhus Borgerlige Skydeselskab.

Aarhus Borgerlige Skydeselskab fik af Aarhus Kommune i 1880 lov til at opføre en pavillon ved Ferdinandspladsen. Pavillonen var tegnet af arkitekt Vilhelm Puck, og blev et kendt mødested for det aarhusianske borgerskab. I 1924 blev et traktørsted på pladsen nedrevet, og skydeselskabets pavillon blev herefter den eneste bebyggelse på pladsen.

Ombygningen i 1960

I 1960 blev pavillonen bygget om. Ved denne ombygning blev bygningens veranda nedlagt, og i stedet lagt til skjoldsalen som næsten fordobledes i størrelse. Udenfor blev facadens midterparti trukket frem så det flugtede med de to bindingsværksfløje. I skjoldsalen blev gulvet sænket og rummet frisket op med nye farver. Loftet i salen blev blåt med lister af guld, mens væggene fik en røgblå farve. Bygningens nye lamper havde tidligere hængt i Aarhus Privatbank.

Branden i 1991

Pavillonen blev i 1991 raseret af en brand, hvor stort set alt inventaret og taget gik op i flammer. Årsagen til branden var formodentlig et indbrud, hvor tyven efterfølgende havde sat ild til bygningen. Pavillonen blev efterfølgende genopbygget.

Skydepavillonen på Aarhusarkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Skydepavillonen

Litteratur og kilder

  • Preben Rasmussens samling