Leonards Konditori

Fra AarhusWiki

I ejendommen Bropalæet lå tidligere et større konditori på adressen Skt. Clemens Torv 15 med navnet Leonards Konditori efter indehaveren konditor Edvard Leonard Petersen (1882-1962).

Petersen begyndte i 1912 som selvstændig konditor på adressen Sct. Clemens Torv 11, hvor han overtog konditor Niels Peder Richardts forretning. Han fik i 1916 bevilling til at føre familienavnet Leonard. I 1930 flyttede han forretningen over Skt. Clemens Bro til Sct. Clemens Torv 15 i Bropalæet opført 1906 efter tegninger af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950).

I 1940’erne var der beskæftiget ca. 25 personer. Den yngste datter Lona blev uddannet konditor i faderens forretning i 1941. Edvard Leonard døde i januar 1962, hvorefter hans hustru Kristine og datteren Lona Leonard (født 1919 og gift Klixbüll) videreførte forretningen endnu nogle år. Konditoriet Leonard ophørte i 1969 og blev til et almindeligt spisested og café. Denne blev ombygget efter en brand i 1979 og kom da til at bære navnet ’Clemens Bro’.

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.155840 longitude=10.208517> {

 "type": "Feature",
 "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.208517, 56.155840] },
 "properties": {
   "marker-symbol": "marker",
   "marker-size": "medium",
   "marker-color": "0050d0"
 }

} </mapframe>