Pedholt

Landsby i Aarhus Kommune, hører under Malling Sogn.

Historie

Pedholt Skole i 1800-tallet.

Pedholt gamle landsby lå langs nuværende Pedholtvej, i ganske overvejende grad ved nordsiden af vejen. Der var 3 gårde og et "hus" med lidt hosliggende jord plus skolen med skolelod. De to Elkærgårde dannede et tvillinggårdkom­pleks, hvor nu den vestligste af ejendommene er beliggende. De har ejerlav fælles med Pedholt, men udgør fra gammel tid en selvstændig landsby. Pedholt forsvandt ved udflytning. Denne begyndte tidligt i 1800-tallet og sluttede først i midten af 1920'erne, da husmandsstedet flyttede til nuværende plads ved Starupvej. To af de gamle tomter er bebygget med ældre beboelseshuse; kun den tidligere skole og den ene af Elkærgårdene ligger på den gamle plads. For­ uden udflytning er der sket en ret betydelig udparcellering med oprettelse af nye landbrugsejendomme, som normalt i udmarken (Malling Bjerge og området nordøst for Elkær Skov). Udstykningen var i det store og hele afsluttet i 1875 og har i intet tilfælde ført til, at nogen af de "oprindelige" landbrugsejendomme er forsvundet.

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Som Pedholt her er afgrænset, omfatter den desuden småbebyggelsen Elkær umid­delbart nord for det officielle Pedholt. Praktisk taget hele bebyggelsen er spredt med gårde og huse liggende mellem hinanden.

Klassificering:

Kernelandsby i klasse 2.

Geografi og bevoksning:

Den ligger i stærkt kuperet endemoræneterræn i tilknytning til den israndslinie, der fra Horsens strækker sig mod nordøst over Tulstrup og syd om Malling til Moesgård. Denne placering medfører stor terrænvariation, men bidrager til at give bebyggelsen karakter af åbent land.

Vejnet:

År	1974
Indbyggertal	40
Antal bygninger	30 bygninger fordelt på 13 ejendomme
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige	12
Særkende for landsbyen	Pedholt har i dag en struktur, der gør det vanskeligt at opfatte den som en by. De miljøpositive kvaliteter, som bebyggelsen upåtvivleligt besidder, er knyttet til praktisk taget de enkelte ejendomme; det samspil, der udmærker den koncentrerede by, mangler. Den arkitektonisk værdifulde bygningsmasse kommer derfor ikke rigtig til sin ret, og det samme gælder bevoksningen, der i ganske overvejende grad er koncentreret om gårdene.

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Litteratur og kilder:

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.