Thorskov

Fra AarhusWiki
Kort over Thorskov. Kort fra 1974

Thorskov (også kaldet Thors skov eller Torskov) er en del af Marselisborgskovene, den dækker et areal på 90 hektar. Skoven ligger nord for Skåde skov og syd for Hestehaven skov. Den strækker sig fra Thorsmøllevej til Hørhaven.

Den gamle løvskov har et rigt plante- og dyreliv, og landskabet er meget varieret med stejle bakker og dybe dale.

I skoven ligger den tidligere skovfogedbolig Morvadshus, Thors Mølle, Marselisborg Dyrehave, søbadeanstalten Ballehage og Silistria.

Skovens møller

Langs Skambækken der er den nordlige grænse for Thorskov har der ligget flere møller: Varna Mølle, Skonings Papirmølle, Pouls Mølle, Thors Mølle og Nymølle kobbermølle der lå mellem Varna Mølle og Thors Mølle. Møllerne er nærmere omtalt under Skambækken.

Længere mod syd har der ligget en mølle ved Silistria.

Skovens navne

  • Rumohrs Bakke med Rumohrs bænk tilskrives Catharine Rumohr, født Heering (1788-1859). Hun var gift med den adelige Hans Conrad Rumohr og boede på Marselisborg Gods i årene 1825-1833.
  • Ma'Gesens Hul er en forsønkning i skrænten ned til bækken. Tilskrives et høbjergningssted, hvor madam Gjesing skulle have arbejdet.


 Denne artikel er under udarbejdelse 
- Kurt L (diskussion) 3. jul 2018, 17:03 (CEST)

Kilde og litteratur

  • Bernhardt Jensen, Peder Jensen: Marselisborgskovene. 1974