Da Heinrich Erik Martin Dambmann i 1886 blev udlært som sadelmager, lå det ikke ligefrem i kortene, at han skulle spille en kæmpe rolle i velgørenhedsarbejdet i Aarhus og i resten af landet. I en tid hvor velgørenhed typisk bestod af donationer fra de rige, brugte Dambmann både tid, penge og energi til fordel for de trængte i Aarhus. Faktisk blev han så optaget af velgørenhedsarbejde, at hans tidligere blomstrende forretning senere led skade på den bekostning.
