88
redigeringer
Aarhus Havn: Forskelle mellem versioner
m
ingen redigeringsopsummering
Mns (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
Århus Havn har status som en selvejende kommunal trafikhavn, og den modtager ikke offentlige drifts- eller anlægstilskud, men konkurrerer på markedsvilkår med andre havne. Havnens udvidelser siden midten af 1800-tallet har stort set været finansieret af havnen selv. Havnen er siden 1800-tallet blevet styret af byrådet under tilsyn af skiftende ministerier. Et havneudvalg med den siddende borgmester forestår den øverste ledelse af havnen på byrådets vegne, mens havnedirektøren har den daglige ledelse. | Århus Havn har status som en selvejende kommunal trafikhavn, og den modtager ikke offentlige drifts- eller anlægstilskud, men konkurrerer på markedsvilkår med andre havne. Havnens udvidelser siden midten af 1800-tallet har stort set været finansieret af havnen selv. Havnen er siden 1800-tallet blevet styret af byrådet under tilsyn af skiftende ministerier. Et havneudvalg med den siddende borgmester forestår den øverste ledelse af havnen på byrådets vegne, mens havnedirektøren har den daglige ledelse. | ||
Havnens samlede arbejdsstyrke udgjorde på et tidspunkt op imod 1.000 havnearbejdere, men forøgelsen af havnens omsætning og fysiske areal op gennem 1900-tallet er ikke blevet modsvaret af en tilsvarende forøgelse af arbejdsstyrken. Havneudvidelserne har givet plads til store maskiner og transportmidler, hvorved bemandingsbehovet er reduceret. Den tekniske udvikling har også muliggjort en reduktion af havnens administration fra cirka 240 mand omkring 1960 til det halve antal tre årtier senere. De fleste med arbejde på havnen er ansat i industri-, handels- og servicevirksomheder, som ved år 2000 omfattede omkring 150 firmaer med henved 5.000 medarbejdere. | Havnens samlede arbejdsstyrke udgjorde på et tidspunkt op imod 1.000 [[havnearbejdere]], men forøgelsen af havnens omsætning og fysiske areal op gennem 1900-tallet er ikke blevet modsvaret af en tilsvarende forøgelse af arbejdsstyrken. Havneudvidelserne har givet plads til store maskiner og transportmidler, hvorved bemandingsbehovet er reduceret. Den tekniske udvikling har også muliggjort en reduktion af havnens administration fra cirka 240 mand omkring 1960 til det halve antal tre årtier senere. De fleste med arbejde på havnen er ansat i industri-, handels- og servicevirksomheder, som ved år 2000 omfattede omkring 150 firmaer med henved 5.000 medarbejdere. | ||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||