73
redigeringer
Bispetorv: Forskelle mellem versioner
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
|||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
I Cafeen, som blev samlingspunkt for journalister, latinskolelærere og aarhusianere i øvrigt, kunne man se nogle af byens kendte ansigter som [[Hans Broge]] og svigersønnen [[Otto Mønsted]] drikke deres formiddagskaffe og på lune sommeraftener se skuespillerne fra [[Aarhus Teater]] løbe fra regningen, når teatrets portner ringede over for at minde dem om, at de skulle på scenen. I det hele taget gik det lystigt for sig i området i 1800-tallet. Særligt i Kannikegade lå der danserestauranter, klubber, cafeer og det gamle Aarhus Teater »Svedekassen«. | I Cafeen, som blev samlingspunkt for journalister, latinskolelærere og aarhusianere i øvrigt, kunne man se nogle af byens kendte ansigter som [[Hans Broge]] og svigersønnen [[Otto Mønsted]] drikke deres formiddagskaffe og på lune sommeraftener se skuespillerne fra [[Aarhus Teater]] løbe fra regningen, når teatrets portner ringede over for at minde dem om, at de skulle på scenen. I det hele taget gik det lystigt for sig i området i 1800-tallet. Særligt i Kannikegade lå der danserestauranter, klubber, cafeer og det gamle Aarhus Teater »Svedekassen«. | ||
==== Nyt teater ==== | |||
Det temmelig kummerlige »Svedekassen« blev indviet i 1816 og, af dets ejer Sophus Birck stillet, til rådighed for de mange turnerende selskaber der. Men på grund af dårlige isolations- og udluftningsforhold fik teatret hurtigt tilnavnet »Svedekassen«. Teatret var desuden kendt som en brandfælde og blev i flere aviser kaldt Danmarks værste provinsteater. | Det temmelig kummerlige »Svedekassen« blev indviet i 1816 og, af dets ejer Sophus Birck stillet, til rådighed for de mange turnerende selskaber der. Men på grund af dårlige isolations- og udluftningsforhold fik teatret hurtigt tilnavnet »Svedekassen«. Teatret var desuden kendt som en brandfælde og blev i flere aviser kaldt Danmarks værste provinsteater. | ||
Det var derfor ikke mærkeligt, at aarhusianerne ønskede sig et tidssvarende teater, og i 1898 blev grundstenen lagt til det nye teater på Bispetorv. I 1900 kunne teatret indvies. Utroligt nok havde arkitekten [[Hack Kampmann]] glemt at lave skuespillergarderobe, hvorfor man i al hast måtte købe en naboejendom i Kannikegade og forbinde de to bygninger ved en overdækket hængebro. | Det var derfor ikke mærkeligt, at aarhusianerne ønskede sig et tidssvarende teater, og i 1898 blev grundstenen lagt til det nye teater på Bispetorv. I 1900 kunne teatret indvies. Utroligt nok havde arkitekten [[Hack Kampmann]] glemt at lave skuespillergarderobe, hvorfor man i al hast måtte købe en naboejendom i Kannikegade og forbinde de to bygninger ved en overdækket hængebro. | ||
==== En forlist plan og frilæggelse af Bispetorv ==== | |||
[[Fil:Tegning.jpg|thumb|400px|Tegning af Andelshuset med den famøse bue, 1916]] | [[Fil:Tegning.jpg|thumb|400px|Tegning af Andelshuset med den famøse bue, 1916]] | ||
| Linje 29: | Linje 29: | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
* Århus - Dengang og nu, bind 1,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1971 | * Århus - Dengang og nu, bind 1,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1971 | ||
* Århus - Dengang og nu, bind 2,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1972 | * Århus - Dengang og nu, bind 2,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1972 | ||