Hans Christian Secher (1862-1948): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Hans christian secher.jpg|300px|thumb|right|Hans Christian Secher]]
[[Fil:Hans christian secher.jpg|300px|thumb|right|Hans Christian Secher]]
Malermester '''Hans Christian Secher''', født i Ebeltoft 10. September 1862.
Malermester '''Hans Christian Secher''', født i Ebeltoft 10. September 1862. Død i Aarhus 1948.  
Løst [[Borgerskab]] 1887. Medlem af Ligningskommissionen 1903-09.  
Løst [[Borgerskab]] 1887. Medlem af Ligningskommissionen 1903-09.  
Medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Håndværkerforening|håndværkerforeningen]] fra 1907, for Grundejerforeningen 1912-18 og for [[Aarhus Bikube]] fra 1915.  
Medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Håndværkerforening|håndværkerforeningen]] fra 1907, for Grundejerforeningen 1912-18 og for [[Aarhus Bikube]] fra 1915.


Secher var i lære hos malermester Hansen i Ebeltoft og arbejdede som svend i Aarhus hos Kjærby og senere hos Lüders. Han nedsatte sig 25.10.1887 i Mejlgade 47, som han senere købte og hvor han boede i 7 år. Derefter flyttede han til Høegh Guldbergsgade og senere til [[Mejlgade 24|Sankt Olufs Gård]]  
Secher var i lære hos malermester Hansen i Ebeltoft og arbejdede som svend i Aarhus hos Kjærby og senere hos Lüders. Han nedsatte sig 25.10.1887 i Mejlgade 47, som han senere købte og hvor han boede i 7 år. Derefter flyttede han til Høegh Guldbergsgade og senere til [[Mejlgade 24|Sankt Olufs Gård]]  

Versionen fra 26. maj 2021, 10:15

Hans Christian Secher

Malermester Hans Christian Secher, født i Ebeltoft 10. September 1862. Død i Aarhus 1948. Løst Borgerskab 1887. Medlem af Ligningskommissionen 1903-09. Medlem af bestyrelsen for håndværkerforeningen fra 1907, for Grundejerforeningen 1912-18 og for Aarhus Bikube fra 1915.

Secher var i lære hos malermester Hansen i Ebeltoft og arbejdede som svend i Aarhus hos Kjærby og senere hos Lüders. Han nedsatte sig 25.10.1887 i Mejlgade 47, som han senere købte og hvor han boede i 7 år. Derefter flyttede han til Høegh Guldbergsgade og senere til Sankt Olufs Gård

Litteratur og kilder