Aarhus-Hallen: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
m (ordret)
Linje 1: Linje 1:
For enden af Skt. Knuds Gade (i dag [[Skt. Knuds Torv]]) lå Århus Hallen klemt inde. På trods af dens uanselige størrelse udefra var hallen ved dens indvielse Danmarks næststørste hal med plads til 5-6000 mennesker; kun overgået af Forum i København.
For enden af Skt. Knuds Gade (i dag [[Skt. Knuds Torv]]) lå Aarhus-Hallen klemt inde. På trods af dens uanselige størrelse udefra var hallen ved dens indvielse Danmarks næststørste hal med plads til 5000-6000 mennesker, kun overgået af Forum i København.
 


== Hal i midtbyen ==
== Hal i midtbyen ==
Aarhus havde med [[Aarhus Idrætspark]] i 1920 fået et sted at afholde store udendørs arrangementer, men på trods af to stadionhaller manglede aarhusianerne stadigt et sted at afholde store indendørs arrangementer i midtbyen.
Aarhus havde med [[Aarhus Idrætspark]] i 1920 fået et sted at afholde store udendørs arrangementer, men på trods af to stadionhaller manglede aarhusianerne stadigt et sted at afholde store indendørs arrangementer i midtbyen.


Derfor begyndte flere af byens borgere i 1920 at samle penge ind til opførelsen af en stor hal i Aarhus centrum. Indsamlingen blev koordineret af prosektor Gregersen, men der skulle gå 15 år før en sådan hal blev godkendt i byrådet. [[Christian Frederik Møller|C.F. Møller]] fik til opgave at tegne bygningen og 1. april 1938 åbnede Aarhus’ nye store hal; kaldet Århus Hallen.  
Derfor begyndte flere af byens borgere i 1920 at samle penge ind til opførelsen af en stor hal i Aarhus centrum. Indsamlingen blev koordineret af prosektor Gregersen, men der skulle gå 15 år før en sådan hal blev godkendt i byrådet. [[Christian Frederik Møller|C.F. Møller]] fik til opgave at tegne bygningen og 1. april 1938 åbnede Aarhus’ nye store hal, kaldet Aarhus-Hallen.  


Ved den officielle åbning af hallen gav Aarhus Byorkester en festkoncert i hallen, mens 410 mennesker efterfølgende blev bespist med 300 hummere, 50 lam og diverse andet tilbehør. Underholdning blev leveret af de syv små kineserpiger, The Chinese Lucky Girl, danseparret Nanina og Joscho og det komiske akrobatpar Roth og Shay.
Ved den officielle åbning af hallen gav [[Aarhus Byorkester]] en festkoncert i hallen, mens 410 mennesker efterfølgende blev bespist med 300 hummere, 50 lam og diverse andet tilbehør. Underholdning blev leveret af de syv små kineserpiger, "The Chinese Lucky Girl", danseparret Nanina og Joscho og det komiske akrobatpar Roth og Shay.


== Restaurant Tarantella==
== Restaurant Tarantella==
Det var især Århus Hallens tilhørende restaurant [[Tarantella]], hvor væggene var dekoreret med Aarhus motiver fra malet af [[Carl Faarup]], som blev samlingspunkt for de kulturelle aarhusianere. Højst usædvanligt skulle man betale entré for overhovedet at komme ind på restauranten, men var man først inde, var man sikret gedin underholdning.  
Det var især Aarhus-Hallens tilhørende restaurant [[Tarantella]], hvor væggene var dekoreret med Aarhus-motiver, malet af [[Carl Faarup]], som blev samlingspunkt for de kulturelle aarhusianere. Højst usædvanligt skulle man betale entré for overhovedet at komme ind på restauranten, men var man først inde, var man sikret gedigen underholdning.  
Indenfor de første to år af restaurantens levetid lykkedes det at tiltrække flere store udenlandske navne. Allerede samme måned som åbningen kunne man opleve den verdensberømte amerikanske jazzpianist ”Fats” Waller sammen med Svend Asmussen, mens det i november 1938 var Josephine Baker der svingede med sit bananskørt på scenen.
 
I de første to år af restaurantens levetid lykkedes det at tiltrække flere store udenlandske navne. Allerede samme måned som åbningen kunne man opleve den verdensberømte amerikanske jazzpianist ”Fats” Waller sammen med Svend Asmussen, mens det i november 1938 var Josephine Baker der svingede med sit bananskørt på scenen.
 
Restauranten Tarantella, som efter 1960 blev drevet af Gunnar Gravholt, blev i 1970 omdøbt til [[Palmehaven]]. Allerede året efter i 1971 genåbnede restauranten, med ny ejer, under navnet [[Tropicana]].


== Schalburgtage i 1944 ==
== Schalburgtage i 1944 ==
Forlystelseslivet i Aarhus fortsatte ufortrødent under besættelsestiden, men på grund af den forværrede økonomi måtte det aarhusianske publikum nu nøjes med danske artister i stedet for de store internationale stjerne. Aarhusianernes fortsatte forlystelsesliv blev i længden for meget for besættelsesmagten og 30. september 1944 blev restauranten ramt af Schalburgtage.  
Forlystelseslivet i Aarhus fortsatte ufortrødent under besættelsestiden, men på grund af den forværrede økonomi måtte det aarhusianske publikum nu nøjes med danske artister i stedet for de store internationale stjerne. Aarhusianernes fortsatte forlystelsesliv blev i længden for meget for besættelsesmagten og 30. september 1944 blev restauranten ramt af Schalburgtage.  
Også [[Håndværkerforeningens sal|Håndværkerforeningen]], [[Molles Kro]] i [[Skolegade]] og [[Vennelystparken|Vennelyst]] blev sprængt i luften mellem oktober 1944 og januar 1945. Tarentella var den eneste af de ovennævnte, som blev genopbygget.


== På is og cykel i Århus Hallen ==
Også [[Håndværkerforeningens sal|Håndværkerforeningen]], [[Molles Kro]] i [[Skolegade]] og [[Vennelystparken|Vennelyst]] blev sprængt i luften mellem oktober 1944 og januar 1945. Tarantella var den eneste af de ovennævnte, som blev genopbygget.
Mens restauranten var lejet ud til konsul [[Frederik Laurits Viltoft]], blev hallen drevet af aktieselskabet A/S Aarhus Hallen med lederen af Odd Fellow palæet i København [[Alf Westergård-Hansen]] i spidsen. Hallen blev gennem årene brugt til et væld af store arrangementer. Her blev eksempelvis holdt politiske møder, mannequinopvisninger, høstballer, gymnastikopvisninger, is-revy, boksestævner, udstillinger, filmfremvisninger, afdansningsballer, håndboldstævner og cirkusforstillinger.
Af de meste populære arrangementer kan nævnes det amerikanske ’Holiday on Ice’, som besøgte Århus Hallen i 1954 og igen i 1956, hvor det blev set af ikke mindre end 62.000 mennesker. Også 6-dagesløbet, som blev kørt i perioden 1954-1961, trak mange folk til Århus Hallen. Banen var med sine kun 114,5 meter en Europas korteste, og flere ryttere måtte tage søsygepiller for at klare de mange runder.


== På is og cykel i Aarhus-Hallen ==
Mens restauranten var lejet ud til konsul [[Frederik Laurits Viltoft]], blev hallen drevet af aktieselskabet Aarhus-Hallen med lederen af Odd Fellow-Palæet i København Alf Westergård-Hansen i spidsen. Hallen blev gennem årene brugt til et væld af store arrangementer. Her blev eksempelvis holdt politiske møder, mannequinopvisninger, høstballer, gymnastikopvisninger, is-revy, boksestævner, udstillinger, filmfremvisninger, afdansningsballer, håndboldstævner og cirkusforstillinger.
Af de meste populære arrangementer kan nævnes det amerikanske "Holiday on Ice", som besøgte Aarhus-Hallen i 1954 og igen i 1956, hvor det blev set af ikke mindre end 62.000 mennesker. Også 6-dagesløbet, som blev kørt i perioden 1954-1961, trak mange folk til Aarhus-Hallen. Banen var med sine kun 114,5 meter en Europas korteste, og flere ryttere måtte tage søsygepiller for at klare de mange runder.


== Konkurs og videre drift ==
== Konkurs og videre drift ==
I 1960 blev storrestauratør [[Gunnar Gravholt]] ny direktør for Århus Hallen, men han var kun interesseret i restauranten og kort efter overtog C.E. Jensen direktørposten.
I 1960 blev storrestauratør [[Gunnar Gravholt]] ny direktør for Aarhus-Hallen, men han var kun interesseret i restauranten og kort efter overtog C.E. Jensen direktørposten.
Efter blot 23 år gik Århus Hallen konkurs i 1961. Hallen fortsatte efter konkursen med at blive brugt til ad hoc arrangementer. Eksempelvis gæstede ’The Who’ hallen i 1965. Bandet nåede dog kun at spille i 25 sekunder inden publikum invaderede scenen og smadrede instrumenterne.
I 1966 blev et anneks til hallen omdannet til restaurant [[Hestestalden]] - senere blot kaldet Stalden, mens selve hallen blev omdannet til bowlinghal. I perioden 1971-1996 var en del af Århus Hallen hjemsted for biografen [[Biografen]]. Biografen blev senere omdøbt til [[Cine City]] og senest [[Biocity]]. En anden del af Århus Hallen fungerede i en årrække efter 1970 som postterminal.


Restauranten Tarantella som efter 1960 blev drevet af Gunnar Gravholt, blev i 1970 omdøbt til [[Palmehaven]]. Allerede året efter i 1971 genåbnede restauranten, med ny ejer, under navnet [[Tropicana]].
Efter blot 23 år gik Aarhus-Hallen konkurs i 1961. Hallen fortsatte efter konkursen med at blive brugt til ad hoc-arrangementer. Eksempelvis gæstede rockorkesteret ’The Who’ hallen i 1965. Bandet nåede dog kun at spille i 25 sekunder inden publikum invaderede scenen og smadrede instrumenterne.


Derudover har Århus Hallen været hjemsted for [[Musikværtshuset]] og senest Netto.
I 1966 blev et anneks til hallen omdannet til restaurant [[Hestestalden]] - senere blot kaldet Stalden, mens selve hallen blev omdannet til bowlinghal. I perioden 1971-1996 var en del af Aarhus-Hallen hjemsted for biografen [[Biografen]]. Biografen blev senere omdøbt til [[Cine City]] og senest [[BioCity]]. En anden del af Aarhus-Hallen fungerede i en årrække efter 1970 som postterminal.


== Århus Hallens direktører ==
Derudover har Aarhus-Hallen været hjemsted for [[Musikværtshuset]] og senest lavprisvarehuset Netto.


== Aarhus-Hallens direktører ==
*1938 – 1954 Alf Westergård-Hansen
*1938 – 1954 Alf Westergård-Hansen
*1954 – 1957 Ingvar Blicher-Hansen
*1954 – 1957 Ingvar Blicher-Hansen
*1957 – 1960 Svend Skou Petersen
*1957 – 1960 Svend Skou Petersen
*1960-? Gunnar Gravholt
*1960-? Gunnar Gravholt
*? - ? C. E. Jensen
*? - ? C. E. Jensen


== Litteratur og kilder ==
== Litteratur og kilder ==
*Bernhardt Jensen; Som Århus morede sig, Universitetsforlaget i Aarhus, 1966
*Bernhardt Jensen; Som Århus morede sig, Universitetsforlaget i Aarhus, 1966
*Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
*Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
*Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus, Kurt Lundskov, 2008  
*Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus, Kurt Lundskov, 2008  
 
*Aarhus-Hallens arkiv, erhvervsarkivet
*Århus Hallens arkiv, erhvervsarkivet
*Jyllands-Posten 02.11.2008, Da rocken tog strøm på Århus, Kasper Schütt-Jensen  
 
*Jyllandsposten 02.11.2008, Da rocken tog strøm på Århus, Kasper Schütt-Jensen  
 
*[http://www.virk-info.dk/Aarhus1/Restaurant/S/SctKnudsTorv.htm virk-info.dk]
*[http://www.virk-info.dk/Aarhus1/Restaurant/S/SctKnudsTorv.htm virk-info.dk]



Versionen fra 1. okt. 2012, 10:12

For enden af Skt. Knuds Gade (i dag Skt. Knuds Torv) lå Aarhus-Hallen klemt inde. På trods af dens uanselige størrelse udefra var hallen ved dens indvielse Danmarks næststørste hal med plads til 5000-6000 mennesker, kun overgået af Forum i København.

Hal i midtbyen

Aarhus havde med Aarhus Idrætspark i 1920 fået et sted at afholde store udendørs arrangementer, men på trods af to stadionhaller manglede aarhusianerne stadigt et sted at afholde store indendørs arrangementer i midtbyen.

Derfor begyndte flere af byens borgere i 1920 at samle penge ind til opførelsen af en stor hal i Aarhus centrum. Indsamlingen blev koordineret af prosektor Gregersen, men der skulle gå 15 år før en sådan hal blev godkendt i byrådet. C.F. Møller fik til opgave at tegne bygningen og 1. april 1938 åbnede Aarhus’ nye store hal, kaldet Aarhus-Hallen.

Ved den officielle åbning af hallen gav Aarhus Byorkester en festkoncert i hallen, mens 410 mennesker efterfølgende blev bespist med 300 hummere, 50 lam og diverse andet tilbehør. Underholdning blev leveret af de syv små kineserpiger, "The Chinese Lucky Girl", danseparret Nanina og Joscho og det komiske akrobatpar Roth og Shay.

Restaurant Tarantella

Det var især Aarhus-Hallens tilhørende restaurant Tarantella, hvor væggene var dekoreret med Aarhus-motiver, malet af Carl Faarup, som blev samlingspunkt for de kulturelle aarhusianere. Højst usædvanligt skulle man betale entré for overhovedet at komme ind på restauranten, men var man først inde, var man sikret gedigen underholdning.

I de første to år af restaurantens levetid lykkedes det at tiltrække flere store udenlandske navne. Allerede samme måned som åbningen kunne man opleve den verdensberømte amerikanske jazzpianist ”Fats” Waller sammen med Svend Asmussen, mens det i november 1938 var Josephine Baker der svingede med sit bananskørt på scenen.

Restauranten Tarantella, som efter 1960 blev drevet af Gunnar Gravholt, blev i 1970 omdøbt til Palmehaven. Allerede året efter i 1971 genåbnede restauranten, med ny ejer, under navnet Tropicana.

Schalburgtage i 1944

Forlystelseslivet i Aarhus fortsatte ufortrødent under besættelsestiden, men på grund af den forværrede økonomi måtte det aarhusianske publikum nu nøjes med danske artister i stedet for de store internationale stjerne. Aarhusianernes fortsatte forlystelsesliv blev i længden for meget for besættelsesmagten og 30. september 1944 blev restauranten ramt af Schalburgtage.

Også Håndværkerforeningen, Molles Kro i Skolegade og Vennelyst blev sprængt i luften mellem oktober 1944 og januar 1945. Tarantella var den eneste af de ovennævnte, som blev genopbygget.

På is og cykel i Aarhus-Hallen

Mens restauranten var lejet ud til konsul Frederik Laurits Viltoft, blev hallen drevet af aktieselskabet Aarhus-Hallen med lederen af Odd Fellow-Palæet i København Alf Westergård-Hansen i spidsen. Hallen blev gennem årene brugt til et væld af store arrangementer. Her blev eksempelvis holdt politiske møder, mannequinopvisninger, høstballer, gymnastikopvisninger, is-revy, boksestævner, udstillinger, filmfremvisninger, afdansningsballer, håndboldstævner og cirkusforstillinger.

Af de meste populære arrangementer kan nævnes det amerikanske "Holiday on Ice", som besøgte Aarhus-Hallen i 1954 og igen i 1956, hvor det blev set af ikke mindre end 62.000 mennesker. Også 6-dagesløbet, som blev kørt i perioden 1954-1961, trak mange folk til Aarhus-Hallen. Banen var med sine kun 114,5 meter en Europas korteste, og flere ryttere måtte tage søsygepiller for at klare de mange runder.

Konkurs og videre drift

I 1960 blev storrestauratør Gunnar Gravholt ny direktør for Aarhus-Hallen, men han var kun interesseret i restauranten og kort efter overtog C.E. Jensen direktørposten.

Efter blot 23 år gik Aarhus-Hallen konkurs i 1961. Hallen fortsatte efter konkursen med at blive brugt til ad hoc-arrangementer. Eksempelvis gæstede rockorkesteret ’The Who’ hallen i 1965. Bandet nåede dog kun at spille i 25 sekunder inden publikum invaderede scenen og smadrede instrumenterne.

I 1966 blev et anneks til hallen omdannet til restaurant Hestestalden - senere blot kaldet Stalden, mens selve hallen blev omdannet til bowlinghal. I perioden 1971-1996 var en del af Aarhus-Hallen hjemsted for biografen Biografen. Biografen blev senere omdøbt til Cine City og senest BioCity. En anden del af Aarhus-Hallen fungerede i en årrække efter 1970 som postterminal.

Derudover har Aarhus-Hallen været hjemsted for Musikværtshuset og senest lavprisvarehuset Netto.

Aarhus-Hallens direktører

  • 1938 – 1954 Alf Westergård-Hansen
  • 1954 – 1957 Ingvar Blicher-Hansen
  • 1957 – 1960 Svend Skou Petersen
  • 1960-? Gunnar Gravholt
  • ? - ? C. E. Jensen

Litteratur og kilder

  • Bernhardt Jensen; Som Århus morede sig, Universitetsforlaget i Aarhus, 1966
  • Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
  • Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus, Kurt Lundskov, 2008
  • Aarhus-Hallens arkiv, erhvervsarkivet
  • Jyllands-Posten 02.11.2008, Da rocken tog strøm på Århus, Kasper Schütt-Jensen
  • virk-info.dk