Stadsarkitektens byplaner og byggerier

I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af Stadsarkitektens Kontor. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger samt oversigt over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af Aarhus Stadsarkiv. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.

Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977

Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I Aarhus Kommune var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede.

Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner

Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i kommissionsarbejde om egnsplanen med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af Aarhus Byråd og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i Skejby-Lisbjerg sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i Lystrup, Elsted, Hjortshøj, Skødstrup og Løgten. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved Elev, Lisbjerg, Skejby, Terp, Ølsted og Vejlby Vest. Dertil kom Hasselager, Malling, Mårslet og Trige.

Byplanvedtægter

Byplanvedtægt nr. 1, 1957. Kontoret udarbejdede kommunens allerførste byplanvedtægt, Partiel Byplan nr. 1, for byggeri af rækkehuse på Bildbjergvej i området ved hjørnet af Paludan-Müllers Vej og den nuværende Hasle Ringvej. Sammenlignet med andre kommuner begyndte Aarhus Kommune først sent at udarbejde byplanvedtægter. Det skyldtes, at Aarhus Kommune før kommunesammenlægningen i 1970 ejede størstedelen af kommunens ubebyggede grunde og derfor ved bebyggelse selv kunne fastlægge vilkårene for nybyggeri uden tinglyste byplanvedtægter. Efter 1957 igangsattes dog et arbejde med adskillige byplanvedtægter.

Regionsplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977

Fra 1969 til 1977 skete der en omfattende reform af planlovssystemet, der bl.a. førte til en større grad af borgerinddragelse og nye krav til planmaterialets udformning og beskrivelser, der skulle kunne forstås af almindelige borgere uden faglig indsigt. Reformen betød også, at de nyoprettede amtskommuner fra 1973 fik til opgave at udarbejder regionsplaner, der fastlagede den planmæssige udvikling på tværs af kommunegrænserne. De enkelte kommuner bidrog med forslag til regionsplanarbejdet. Derudover fik kommunerne fra 1977 til opgave at udarbejde kommuneplaner, der ligesom de hidtidige dispositionsplaner fastlagde de overordnede rammer for udviklingen inden for kommunen. På detailplan blev byplanvedtægterne erstattet af lokalplaner.

Regionsplanlægning

Oplæg 1973. I henhold til den nye lovgivning udarbejdede kontoret sammen med stadsingeniøren oplæg til regionsplan, som byrådet videresendte til Aarhus Amt.

Kommuneplan

Kommuneplanarbejdet blev igangsat i slutningen af 1970’erne. Stadsarkitektens Kontor bidrog bl.a. i 1978 med revidering af dispositionsplanerne for Spørring, Hårup, Hjortshøj, Hasselager, Ormslev-Kolt, Mårslet, Beder-Malling og Solbjerg med henblik på at skabe grundlag for en fremtidig kommuneplan. En samlet kommuneplan for hele Aarhus Kommune blev dog først vedtaget af byrådet i 1984.

Lokalplaner

Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1, blev udarbejdet i 1977 og lagde rammerne for bebyggelsen af de sanerede arealer ved Østre Møllesti. Se Møllestien under sanering og byfornyelse. Allerede i 1978 var Stadsarkitektens Kontor i gang med at udarbejde et omfattende antal lokalplaner for andre områder af byen, og 12 planer var allerede dette år vedtaget af byrådet.

Bebyggelsesplaner

Dalgas Avenue

Seminarium og kollegier 1959-62. Kontoret udarbejdede i 1959 bebyggelsesplaner for et område til Marselisborg Seminarium, Teknisk Kollegium og Otto Mønsted Kollegium på Dalgas Avenue 8-12. Se mere om seminariet under skoler og undervisningsinstitutioner.

Frydenlund

Bebyggelsesplan for Frydenlund, 1961. Konteret udarbejdede en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på Frydenlunds Allé og det omkringliggende område. Blokkene blev siden opført efter tegninger af arkitekt Mogens Klinge i årene 1967-71.

Herredsvang og Kalenderkvarteret

Bebyggelsesplan 1968. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for området ved Herredsvej kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i Herredsvang og parcelhuse i Kalenderkvarteret, hvor vejnavne blev opkaldt efter de enkelte måneder. Bydelen blev opført i løbet af 1970’erne.

Langenæs

Bebyggelsesplan 1952-56. Som opfølgning på arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P. E. Skriver i 1952 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for Langenæs med boliger, herunder kollektivhuse, butikker og biograf. Detailprojekt for områdets børneinstitution er omtalt under daginstitutioner.

Marselis Boulevard

Bebyggelsesplan 1955-56. Udarbejdelse af en bebyggelsesplan, som gav mulighed for byggeri af højhuse langs Marselis Boulevard. Først opført i 1966 efter tegninger af Friis og Moltke.

Stjernepladsen

Bebyggelsesplaner 1949-1959. Kontoret udarbejdede bebyggelsesplaner for boligbyggeri på kommunalt ejede grunde øst for Stjernepladsen nord og syd for Funch Thomsens Gade i 1949 og 1958/59.

Vestervang

Bebyggelsesplan 1962. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for boligblokke i 5-7 etager og tilhørende butikscenter i Vestervang. Med afsæt i bebyggelsesplanen vedtog byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence for bebyggelsens arkitektoniske udformning. Arkitektkonkurrencen blev i 1963 vundet af Friis og Moltke sammen med Niels Noach.

Vorrevangen

Bebyggelsesplan 1953. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for Vorrevangen med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Detailprojekter for områdets skole og vuggestue er omtalt under skoler og undervisningsinstitutioner.

Sanering og byfornyelse

Busgaden

Trambusstation 1969-71. Tegninger til en overdækket busgade mellem Frederiksgade og Telefonsmøgen udarbejdet i samarbejde med Stadsingeniørens Kontor i 1969. Indviet i 1971 efter nedrivning af nogle ejendomme.

Bykernekonkurrencen

Arkitektkonkurrence for særligt Latinerkvarteret 1967-68. På foranledning af Stadsarkitektens Kontor blev der i 1967 udskrevet en arkitektkonkurrence for fornyelse af Aarhus’ indre by. Baggrunden var bl.a., at der efter skrinlægningen af Ny Hovedgade manglede en plan for den aarhusianske bykerne. Stadsarkitekten tog sammen med kommunale og eksterne deltagere del i bedømmelsesudvalget, som i 1968 tildelte 1. præmien til et forslag om en totalfornyelse af bykernen med omfattende nybyggeri herunder opførelsen af et kæmpemæssigt indkøbscenter til erstatning for alle eksisterende huse i Rosensgade, Volden, Graven og Studsgade. Siden udtrykte stadsarkitekten dog i sin årsberetning tvivl om, hvorvidt vinderprojektet overhovedet kunne danne grundlag for fremtidig planlægning, og byrådet besluttede samtidig, at vinderforslaget ikke skulle følges.

Frederiksbjerg Vest

Med stadsarkitekt Sven Pedersen som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på Frederiksbjerg Vest. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for magistratens 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.

Møllestien

Saneringsplan 1968. Som følge af stærkt forfald var der i 1950’erne og 1960’erne ønsker om at sanere hele Møllestien. I 1968 fremlagde kontoret skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til Lokalcenter Møllestien. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret.

Nygade

Saneringsplaner 1950-65. Løbende udarbejdelse af skitseforslag til ny bebyggelse i Nygade i forbindelse med saneringen af den forslummede bebyggelse i årene 1950-52 og 1959-65. I 1954/55 var der overvejelser om byggeri af værkstedshuse, men fra 1958/59 var planerne ændret til byggeri af boliger, hvorefter en bebyggelsesplan blev udarbejdet i 1961/62. Et boligbyggeri i henhold til bebyggelsesplanen kom dog først i gang i 1970’erne efter tegninger af Harald Salling-Mortensen.

Ny Hovedgade

Plan om gadegennembrud 1944-1954. Deltagelse i Frederiksgadekommissionen med afsluttende fremlæggelse af betænkning for Ny Hovedgade, der var et planlagt gadegennembrud fra Rådhuspladsen til Nørreport gennem Frederiksgade, Immervad, Lille Torv og Badstuegade. Planen ville have betyder omfattende nedrivninger og nybyggeri i 5-12 etager, men blev aldrig realiseret. Se også Bykernekonkurrencen.

Nørreport

Udvidelse og gadegennembrud 1958-63. Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle Nørreport til en trafikal forbindelsesvej mellem Ringgaden og havnen udarbejdede kontoret i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.